BogenomKøbenhavnerne_1936-37

141 Befolkningen. Selve Langbrugets Omlægning for 50 Aar siden fra Korn- til Svine- og Kvægproduktion har naturligvis virket stærkt fremmende for Industrien, der i den forædlede Landbrugseksport fandt et stort, nyt Yirkefeldt — man behøver blot at nævne Ting som Mælketransportspande, Smørdritler, Køleanlæg, Osteløbe, kondenseret Mælk — hvoraf der alene exporteres 30 Mill. kg aarlig, — for at give et lille Indtryk deraf. En stor, ny Industri er ogsaa vor Olieindustri, der exporterer for ca. 70 Millioner Kr. om Aaret, vor Kunstgødningsindustri, der behandler 300.000 Tons Raastoffer aarligt, Sukkerindustrien, Ølproduktionen, hvis to store Hovedfaktorer, Carlsberg og Tuborg har skænket Samfundet store Gaver i Form af Fonds, Gær- og Spritindustrien, Tekstilindustrien, der beskæftiger ca. 15.000 Arbejdere for Tiden. Den specifikke danske Kryolitindustri, hvis Eksport er ca. 10 Mill. Kr. aarlig, vor med Rette saa velanskrevne Kunstindustri paa baade Porce­ lænets, Glaskunstens og Sølvsmedeomraadet, den verdensomspændende danske Cementindustri, — ja, man kunde blive ved længe endnu med at opregne Enkelt­ faktorer af stor samfundsmæssig Betydning, der indgaar som Led i den brogede Mosaik, der hedder dansk Industrivirksomhed af i Dag, og som væsentlig er diri­ geret fra København og ledet af Københavnere. Hvorledes Arbejdet fordeler sig mellem de mange forskellige Mennesker, der udgør Københavns arbejdende Stab i Industriens Tjeneste, fremgaar af den store Industritælling, hvis Statistik fortæl­ ler os, at de godt 10 % er Indehavere eller Direktører, henved 5 % Butiks- og Kon­ torpersonale, 5Va °/o overordnet teknisk Personale, ca 75 % egentlige Arbejdere og Resten Hjælpepersonale af forskellig Art. Hovedmængden af Industriens arbej­ dende Folk, de egentlige Industri arbejdere har jo gennem et maalbevidst Organi­ sationsarbejde skabt sig en social Position, som man skal søge længe tor at tinde Magen til. Kig blot en Søndag ud i en af vore Kolonihaver — eller en Strandlejr ved Kys­ ten. Eller se indenfor i de nye Arbejderkarreer. Der vil De møde den arbejdende Københavner som en frisk Fyr, der tager sundt og nøgternt paa lingene, har en ganske god Skoleviden, suppleret op ved den Lærdom, som Radioens populærvi­ denskabelige Foredrag og Pressens Behandling at lignende Emnei hai givet. At der ogsaa findes et socialt Bundfald i en By som vor, er givet. Men det ei heldig­ vis kun en ringe Procentdel, og baade den stigende Oplysning, den øgede Ædrue­ lighed og den voksende Hygiejne og Sportsinteresse hai bidiaget væsentligt til at mindske det. Det er baade af en rent menneskelig og samfundsmæssig stor Be­ tydning, at »den arbejdende Københavner« i den snævieie Betydning som den egentlige Arbejder staar paa det sociale Niveau, han staai paa, og foi sel\e Indu­ strien er det ogsaa i høj Grad et Gode, da det jo dog altid ikke blot er Maskinens, men ogsaa den menneskelige Arbejdskrafts Kvalitet, dei skabei Resultatet. Stort set har vi da Billedet af en virksom, arbejdsom By, hvis Indbyggere tager fat med godt Humør, selv i vanskelige Tider, naar Udviklingens Strøm gaar imod. Der er no«et friskt og noget gedigent over »den arbejdende Københavner«, hvad­ enten det saa er Haandværkeren med det lune Glimt i Øjet, Arbejderen med den senede, hærdede Arm, den lille fikse Kontordame — eller Manden, der fra Chefs­ kontoret leder det hele. Og den Friskhed og Gedigenhed præger da ogsaa de mange Københavnere, der har fundet deres Virkefeldt hinsides Atlanten eller i det fjerne Østen, hvor danske Folk har et godt Lov paa sig som dygtige Arbejdere. S. P. Fornjotur.