BogenomKøbenhavnerne_1936-37

121 Henrik Severin Abrahams (f. 1843, d. 1900), der op mod Aarhundredskiftet fik Herman Bang som Instruktør og lagde Teatret om i et højere Plan (»Over Evne«). Abrahams døde 1900, og under hans Efterfølger Jens Fr. Sigfred Dorph Petersen (f. 1845, d. 1927), der var en af Teatrets dygtige Skuespillere, fandt det tilbage til et solidere Plan. Hans Virksomhed fortsattes af Johs. Nielsen (f. 1870, d. 1935), og Folketeatret blev en bestemt afgrænset fast Scene for Lystspil og Folkekomedier, til Johs. Nielsen i 1914 gik lil Det kgl. Teater efter en Sæson eller to paa Dagmarteatret. Siden da har Folketeatret under Ledelse af Viggo Friederichsen med Einar Christiansen som Støtte kæmpet med Vanskeligheder, en Kamp der fortsættes af Efterfølgere. Det største Gode, Teaterloven af 1889 bragte, var Dagmarteatret, der grund­ lagdes allerede i 1883 i den af Prof. V. Dahlerup opførte Bygning. Bepertoiret var let Kost med Skuespillere fra Provinsen, ledet af M. V. Brun, der i 1884 overlod det til Theodor Vilh. Jacob Andersen (f. 1835, d. 1909) fra Casino. Her var det, at Fru Oda Nielsen, f. Larsen, vandt Københavnernes Hjerte som Frk. Nitouche, og Viggo Lindstrøm i 1887 sejrede som Landsoldaten i Betzonicks Folkekomedie. Hvert af disse Stykker gik over 100 Gange. Saa maatte Andersen af Helbredshensyn give op, og under Fr. Cetti kom en broget Periode. Sit Fysiognomi fik Teatret først, da Prof. Christen Riis Knudsen (f. 1863, d. 1932) kom til og knyttede Peter Andreas Plum Rosenberg (f. 1858, d. 1934) til Teatret som Sceneinstruktør. Her virkede som Skuespiller Martinius Nielsen (f. 1859, d. 1928), han blev i 1897 Meddirektør og Teatrets Leder ene fra 1905. Mar­ tinius Nielsen er en af de største i vor Teaterhistorie, han samlede en frem­ ragende Kreds af Skuespillede og hævede sit Teater i Rang over Det kgl. Teater. For danske Dramatikere blev Dagmarteatret et Hjem; Skuespillere som Jacques Wiehe, Albrecht Schmidt, Hans Orlamundt, Sofus Neumann, Lindstrøm og Emil Poulsens Sønner Adam og Johannes Poulsen, Skuespillerinder som Anna Lars- sen, Fru Oda Nielsen, Betty Nansen, Mathilde Nielsen beherskede et Repertoire fra den mest løsslupne Farce til det mest moderne Karakterskuespil. Danske Dramatikere som Gjellerup, P. A. Rosenberg, Edgard Høyer, Edvard Brandes, Helge Rode, Sven Lange og talrige unge skabte et danske Drama, der længe beherskede alle Landets Scener. I Aarene til 1912 var København en Teaterby par excellence, Teaterlivet prægede Pressen og Selskabet, og først efter Krigen lykkedes det den nye Under­ holdning, Biografteatrene, at slaa Teatrene ned. I 1908 aabnedes paa Vesterbro Det ny Teater af Viggo Lindstrøm; dets Kræf­ ter var ypperlige. Her tjente Cajus Brun, Poul Reumert, Rasmus Christiansen og Charles Wilken deres Sporer. Her optraadte den højtbegavede Ella Unger- mann og den berømte Asta Nielsen, men Teatret trivedes ikke. Lindstrøm gav op i 1912, og vor Periodes Afslutning afskærer os fra yderligere Omtale af Det ny Teater . Det er blot retfærdigt at skænke vort Revyteater, Nørrebros Teater, en Omtale. Her var det, Københavnernes Yndling William Gerner (f. 1862, d. 1899) skabte sine uforglemmelige Revyfigurer i Samarbejde med Jesper Fi ederik Marius Jensen (f. 1863, d. 1934), der blev en vore største Skuespillere, et Ud­ tryk for Københavns Sjæl. Til dette Teater skrev Axel Henriques, Anton Melby og Fr. Ricard deres Københavnerrevyer, bidende vittige, fyldte af Humør, en