BogenomKøbenhavnerne_1936-37

119 efter aabnedes smukke Restaurantioner, gode Hoteller og bedre Kommunika­ tioner. E fter Systemskiftet hævedes Prostitutionen og Kvindernes Beklædnings- Konkurrence var Følgen heraf. Overhovedet begynder ved 1900 Kvindernes Fremtræden paa A ibejdsmai kedet, og da den kvindelige Valgret anerkendes og Adgangen til Embeder og Bestilinger aabnes for dem, bliver vor Tids »Københavnerinde« til. De store Forlystelsesetablissementer opstaar, Kvarte- let om Raadhuspladsen bliver Centrum, og i Løbet af ganske faa Aar er det elektrisk oplyste København, bleven en Verdensstad. Det er naturligt at slutte vor Oversigt ved vor nuværende Konges Tiltræ­ den til Regeringen i 1912. Udviklingen har særligt efter Verdenskrigen været fortsat i Iltempo, men disse Forhold behandles i særligt Afsnit. Vor Opgave er

det altsaa endnu kun at nævne de Navne, der kendetegner Københavns Liv i Tiden fra Treserne til 1912. Det varede nogle Aar før Hovedstaden kom sig efter de tunge Krigsaar, Literaturens Mænd har skildret denne tunge Tid, da Erhvervslivet laa dødt, Literaturen brak og den politiske Kamp stagnerede. Københavns Teater i 60’erne og helt op i Halv- fjerserne er endnu præget af Joh. Ludvig Heiberg. Det nye kgl. Teater indviedes i 1874. Tredserne var Fru Heiberg’s, Wiehe’s og Hødt’s Tid. Det var Hertz’ Skuespil, Oehlenschlåger’s Tragedier og de Holberg’ske Komedier og Heibergs Vaudeviller. Ny Indsats var for Skuespillet saa ringe, at intet har overlevet Tiden. Danmark havde betydelige

Holger Drachmann.

Komponister som Gade, Hartmann og Heyse, medens Lumb 3 re beherskede den lette Musik. Erik Bøgh’s Vaudeviller opførtes paa Casino, Heiberg’s var hans Mønstre. Paa Folketeatret regerede Robert Watt med Fritz Holst og Chiewitz’ Lystspil og Hostrups Komedier. Saa kom med Det kgl. Teater i den nye Bygning en fast Kurs, styret af Bornholms tidligere Komandant Morten Edvard Fallesen (f. 1817, d. 1894). Konservativ var han, men en sjælden dygtig Administrator, og selvom han angrebes af den nye literære Retning, nægter nu ingen, at Teatret under ham blev en Kunstanstalt af høj Rang. Skuespillet havde Kræfter fra ældre Tid som Phister, Kr. Mantzius, Fru Phister og Fru Sødring. Anton Wilhelm Wiehe (1826—84), virkede endnu til 1879. Hans Efterfølger blev Chr. Emil Poulsen (f. 1842, d. 1911), der debu­ terede sammen med Brodereri Olaf Rye Poulsen (f. 1849, d. 1923), i Erasmus Montanus. Da Henrik Ibsen paa det kgl. Teater fik sine Skuespil opførte og reformerede Dramaet, blev Emil Poulsen den Skuespiller, der bar det nye Drama frem. Og medens moderne fransk Dramatik vekslede med Ibsen, bar Olaf Poulsen det Holbergske Skuespil frem til Renæssance. I en lang Aar- række var det kgl. Teater Brødrene Poulsen med fremragende Støtte paa Spindesiden af Fruerne Betty Hennings og Josephine Eckardt, med en for­ træffelige Stab af Skuespillere som Peter Jerndorff, Christian Zangenberg, Adolf