BogenomKøbenhavnerne_1936-37

ger Hovedstaden op til vort Aarhundrede, og de store tekniske Fremskridt ska­ ber saa efterhaanden i Forbindelse med Handel og Søfarts Udvikling den Storby, vi nu kender af et Udseende og Levesæt, der er internationalt. Vor Ind­ ledning gaar til Aaret 1912. , Vort Formaal er at følge de Spor, denne Udvikling sætter i Københavnernes Liv, ved de Navne, den skaber og den Vekselvirkning, der opstaar mellem disse og Borgerskabet, hvormed hele Livet i Hovedstaden omformes og præges af Tiderne, indtil Verdenskrigen bringer Samfundet i »Smeltediglen«. Det andet Afsnit af vort Værk tilsigter at give en direkte Baggrund for Bio­ grafierne ved Skildring af Københavneres Forhold til Nutidslivets Fænomener. Men det er en Selvfølge, at en saadan Skildring ikke kan passe ind i Bammer bestemte af særlige Erhverv eller Institutioner. Vi kunde i Frederik VI’s Tid gøre Militære, Haandværkere, Søfolk etc. til Genstand for særlige Skildringer, i vore Dages København præges Mandens Liv ikke af hans specielle Livsvirksom ­ hed. Alle Københavnere er delagtige i Hovedstadens Liv, og selv om deres 0 L 0 - nomiske Kaar selvfølgelig spiller en Bolle for deres Deltagelse i meget af det, som Hovedstaden byder, saa er det ogsaa det eneste, der danner Begrænsning. I vore Dages København staar alt aabent for alle. Vi sondrer altsaa ikke vore Københavnere ud i Klasser, Generalen og Jord- og Betonarbejderen er sideordnede Københavnere og Ligemænd i Stadens Liv. Hvad vi altsaa i det andet Afsnit ønsker at skildre, er de Forhold, under hvilke alle Københavnere mødes. Prof. Hans Brix skildrer Litteratur og Videnskab. Bedaktør Kaj Flor Kunstliv, Musikliv og Selskabsliv. Bedaktør Emil Andersen Idrætsliv og Friluftslivet og Bedaktør Jørgen Bast det københavnske Forlystel­ sesliv. Vi kunde sige, at her er Københavnerens Baggrund for hans Deltagelse i Hovedstadslivet udenfor hans Livsvirksomhed givet. Biografierne af disse af­ grænsede Kredses Mænd giver de Personer, hvormed Københavneren træder i Forbindelse i sit Hovedstadsliv. Men for at supplere Billedet er det nødvendigt at tegne Rammerne om vort Handelsliv og vort industrielle Liv, der saa afgjort bærer Hovedstadslivet som saadant. Dette gør vi i et Afsnit om Københavns Handel og Industri set i Forhold til Borgerskabet skrevet af Red. Fornjotur. Hvis man nu vil indvende, at vor Inddeling savner en Mængde Grupper af Skildringer som f. Eks. Skolevæsen, vort Embedsvæsen o. s. v., saa er hertil at sige, at dette hører til særlige »Stater«. Vort Værk er paa en vis Maade en Privat-Stat, det er Bogen om Københav­ nerne som Københavnere, og det den ønsker og forsøger at skildre er Hoved­ stadslivet og dets Personer belyst ved de Navne, Hovedstaden byder frem og det som staar dem alle aabne uden Hensyn til Livsvirksomhed. Men enhver vil ind­ rømme os, at vor Skildring vilde være ret betydningsløs, om vi ikke tillige nævnte de Mennesker, der bærer dette Hovedstadsliv, altsaa: Københavnerne. Og derfor er Biografierne det, hvorpaa vi og vort Værk lægger Hovedvægten: Vi ønsker saa at sige at præsentere Københavnerne for den Kreds af Medbor­ gere, sammen med hvilken de lever deres Liv som Københavnere.