Blegdamshospitalet_1879-1954

så v id t m u lig t holdtes isoleret fra byens ø v rig e befo lkn ing, men sam tidig g iv e r de også et n id tryk a f de mange opgaver, der påhvilede dets to øverste embedsmænd. Medens overlægen , indtil der 1885 b lev ansat en reservelæge, ved sin side kun havde en række unge kandidater, havde forvalteren derim od et stort personale under sig. Hans nærmeste medarbejder, kvartermesteren , skulle bistå ham i hans daglige arbejde med at føre tilsyn med hospitalets forskellige indretninger og påse, at det ø v rig e personale ud førte deres arbejde tilfredsstillende; portneren eller hans kone skulle dag og nat besørge v a g t­ tjenesten ved hospitalets port, medens oldfruen både havde ansvaret fo r dets linnedbeholdn ing, vaskeriet og fo r madlavn ingen . Forvalteren skulle im id ­ lertid også med overlægens sam tykke ansætte de sygeplejersker, der ikke efter borgmesterens men ing kunne undværes på Kommunehospitalet. I til­ fælde, der ved rø rte de syges forp lejn ing og behandling skulle disse rette sig efter lægernes forskrifter, men med hensyn til ordenens opretholdelse skulle de fø lge deres instruks eller forvalterens bestemmelser. D e skulle bo på hospitalet, og deres arbejdstid var fra seks m orgen til otte aften, og i reglen kunne de kun hver fjo rtende dag f å udgangstilladelse, men ingen måtte forlade hospitalets om råde uden skriftlig tilladelse a f overlæ gen og forvalteren . N avn lig i cancelliråd Hermanns tid, b lev demie bestemmelse strengt håndhævet. Ikke alene skulle de klæde sig om og bade under kon ­ trol, men deres passerseddel skulle afleveres til portneren, som optegnede klokkeslettet fo r at kum ie kontrollere, h vo r længe de v a r ude. Denne kon ­ trol fandt »København« iø v rig t m eget nedværdigende, især da »næsten alle Sygep lejerskerne er udgaaede a f de bedste Familier«. T rod s deres lange arbejdstid og det ansvar, der påhvilede dem , havde de, som nævnt, en ussel løn, og deres forp lejn ing v a r under al kritik. Deres vilk år g a v derfor også med m ellem rum anledning til offen tlig kritik, og i taknem lighed over en artikel i »København«, der førte til en ko rtv a rig fo r­ bedring a f deres kost, m od tog bladet en tak fra en sygeplejerske, der bedre end mange ord viser dens berettigelse. »Vi har faaet én D a g saa rige lig Steg - skrev hun - at v i kunde levne lidt til næste D ags ellers ret m ag re Frokost, o g R iseng rød en v a r ligefrem udmærket forleden, h vo r vild e D e

52