Blegdamshospitalet_1879-1954

fire små b ygn inger til sygeplejersker, der hver indeholdt otte værelser og fire forstuer. Desuden b lev der foretaget enkelte forandringer i de eksiste­ rende bygn inger. A rbejdet, der var fuldendt 18 9 1, b lev ud ført under ledelse a f stadsarkitekt Lu d v ig Fenger og stadsingeniør Am b t. T o år efter udbrød en vo ld som skarlagensfeberepidem i, der varede fra slutningen a f 1893 til slutningen a f 1894. Ialt behandledes 5001 patienter på det n y hospital, men trods den store udvidelse, der netop havde fundet sted, og skønt der b lev anskaffet flere telte, således at hospitalet på en enkelt dag den 10. februar 1894 var i stand til at huse 584 patienter, forslog pladsen ikke, og Øresundshospitalet, der også udvidedes med telte, måtte derfor tages i b ru g til rekonvalescenter. D a Blegdam shospitalet stadig viste sig at være fo r lille, udvidedes det 1899 med tre sygebygn inger - de nuværende afdelinger 20, 22 og 24 samt 34 og 36 - og en desinfektionsbygning. Kapellet og lighuset med portner­ bo ligen - nu bo lig for en maskinmester - er derimod først b y gg e t 19 0 1, samtidig med det bakteriologiske laboratorium , der oprindelig indeholdt en stald. Disse bygn inger skyldes også stadsarkitekt Lu d v ig Fenger. Indad stod hospitalet nu vel rustet m od eventuelle epidem ier, men blandt befo lkn ingen v a r der en udbredt animositet m od det på grund a f de mange ryg ter, der g ik om patienternes, navn lig 0111 børnenes behandling. T it og ofte støttedes disse angreb a f pressen. Således kunne »Aftenbladet« i februar 1890 fortælle sine læsere om et efter bladets mening særlig ondartet tilfæ lde: E t barn ind lagt fo r difteri måtte a f fry g t for smitte ikke modtage besøg a f sine foræ ldre, og da faderen endelig opnåede tilladelse til at se det, fandt han, at det v a r ved at kvæles a f slim. Skønt enhver sygeplejerske måtte formodes at vide, at et sådant barn skulle tilses med korte mellem rum , lykkedes det ham efter sigende først efter lang tids søgen at finde en stue­ kone, der kunne hjælpe hans barn. For at undgå gentagelse lod han det straks overflytte til særhg behandling på enestue, men f å dage efter døde barnet, og på faderens klage måtte hospitalet indrømm e, at den pågældende sygeplejerske havde udvist stor skødesløshed. A rtiklen sluttede med at kræve, at hospitalet fo r fremtiden skulle sikre sig mod, at lignende tilfælde kunne opstå.

4 i