Blegdamshospitalet_1879-1954

Thaa kaam der en død paa dett land att der døde buort buode quinde och mand. Ther døde myn fader och moder myn søster och myn broder.

F o r h o l d e n e i middelalderen, som de er skildret a f Ingemann og hans sam tidige, g iv e r i virkeligheden et m eget forvansket billede a f de v ilkår, befo lkn ingen levede under. K rig e med pest og andre epidem iske sygdomm e i deres kø lvand g a v ofte anledning til sorg o g bekym ring , o g da man intet m iddel kendte til disse sygdomm es bekæmpelse, men betragtede dem som en guddomm elig straf, døde fo lk ofte i tusindvis, således som folkevisens o rd beretter. M ed korstogene fu lgte den fryg teligste a f alle de sygdomm e, der hærgede E u rop a i m iddelalderen : spedalskheden. D e angrebne - fortæ ller V illads Christensen - v a r som udstødte a f det menneskelige samfund, de boede fo r sig selv, de bar en egen dragt, og når de færdedes ude fo r at tigge, måtte de ved at klapre med træstokke melde deres ankomst, fo r at fo lk kunne tage sig i agt fo r dem. D e kunne ikke indgå ægteskab, og i spedalskheds­ hospitalerne holdtes kønnene adskilte fra hinanden. Disse hospitaler v a r i reglen v iet de svages beskytter St. Jø rg en , og næsten i enhver større b y fandtes en St. Jø rgen s Gaard. I København lå den ved St. Jø rgen s Sø. D en nævnes første gang 12 6 1, og i Christoffer a f Bayerns stadsret fra 1443 på- bydes det alle, der angribes a f denne sygdom , at tage fast opho ld i St. Jø rgen s Gaard. D a sygdomm en i løbet a f det 16 . årh. langsom t ebbede ud, bevaredes b ygn in gen som et epidem ihospital til 1609, da det »med Huse, H ave, B y g ­ n ing, A g e r o g E n g , Fiskeparker og Uddrift« b lev nedlagt. N o g le år senere lod Christian IV det nedrive. L igeså fryg te t i m iddelalderen som spedalskheden v a r de store pest­ epidem ier, der optrådte med nogenlunde regelmæssige mellem rum . O fte

9