BlaagaardsKvarteret

ende. Og denne Strimmel maatte saa Grundejerne afkøbe ham for at faa Adgang til Gaden, hvad der meget snart blev nødven­ digt, da Byggeriet tog Fart. Saaledes maatte en Grundejer, hvis Grund i en Længde af 76 Alen hade Facade til Gaden, betale 20,000 Kr. for Jordstrimlen, eller godt 1000 Kr. pr. Kvadratalen. I Stedet for en relativ ringe Udgift ved Gadeanlæget, tjente Heegaard nu en ganske net Formue paa de andres usolida­ riske Holdning. Og Grundejerne angrede naturligvis, men for­ sent, at de hade sparet paa Skillingen. I 1898 solgtes det resterende Areal med Fabrik og Villa til Københavns Kommune. Fabriken flyttedes først til Lyngby­ gade (Hillerødgade) og derefter til Frederiksværk. 1918 blev Firmaet »Anker Heegaard« sammensluttet med L. Lange og Co., »Svendborg Jernstøberi«. Denne Sammenslutning ophævedes dog efter 10 Aars Forløb. Og i 1928 indgik A /S Anker Hee­ gaard« i A /S »De forenede Jernstøberier«, der var grundlagt 1906. Et andet lands- og verdenskendt Firma har paa en Maade ogsaa faaet sin Start i Blaagaardskvarteret: En indvandret Hol­ stener, Hans Henrik Baumgarten, lejede i 1839 en lille Værk­ stedsbygning-), hvor han fremstillede Farve til »Det berlingske Trykkeri«, hvor han var Maskinmester. Han var oprindelig Me­ kaniker og gik i 1846 i Kompagni med C. C. Burmeister om et Maskinbyggeri, der senere blev til »Burmeister og Wain«. Og i 1838 grundlagde Smedemestrene »Ludvigsen og Her­ mann « et Jernstøberi paa Nørrebrogade, hvor Firmaet endnu bor og driver et Sanitetsfirma. I Aaret 1872 grundlagde Snedkermester Ferdinand Oxelberg Københavns første og i mange Aar største Maskinsnedkeri i Smedegade 19.

*) Se Afsnittet »Blaagaardsminder fra Trediverne«.

45