BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

Paa den fø lgende D ag, den hellige K ong Knuds Fest, skulde den nye Præst egen tlig have læst sin første M e sse ; men af forskellige Grunde fandt det først Sted den 2 1 . Januar, den h. A gn e s’s Fest, der tillige var hans egen Fødselsdag. Hans elskede Fader skulde ikke opleve denne Æ resd ag ; alle­ rede den 9. Maj 18 5 8 havde den A lvise bortkaldt ham til et bedre Hjem. O gsaa to af hans yngre Søskende, Sophie o g Franz Heinrich, var døde i den spædeste Alder. I Himlen kunde de dele deres Moders og Søskendes Lykke o g G læde paa Jorden.

1. K A P E L L A N 1 KØ B ENH A VN 1860— 1864

A lleiede efter nogle faa Ugers Hvile blev den nyviede Præst af sin Biskop, der dengang ogsaa var apostolisk Provikar for de nordiske M is­ sioner i Tyskland o g Danmark, sendt som Vikar til St. Ansgars Kirke i Kø­ benhavn. Her i vort Fædreland skulde han efter Gud s vise Raadslutning anvende de rige G aver, som Forsynet havde udstyret ham med, til at gen ­ opvække katholsk Liv, hvor det saa længe havde ligget i Dvale. Katholicismen, der indtil Aaret 1849 under den enevældige Statskirkes trykkende A ag kun havde ført en kummerlig Tilværelse, begyndte først nu at besinde sig paa den nyerhvervede Frihed. Det var gaaet den som den Fange, der p lud selig lø ses af sine tunge Lænker og sættes paa fri Fod. Ved den næsten fuldstændige Undertrykkelse af enhver katholsk Livsytring og de haarde Straffe fo r katholsk Propaganda var ethvert rigtigt Begreb om Katholicismen forsvundet. De fejlagtige Forestillinger, der allerede var ble­ vet udspredt af de første Reformatorer, havde fuldstændig vundet Overhaand. Saaledes var Billedet af den gam le Moderkirke ikke alene blegnet, men det vai ved Aai hundreders M istænkeliggørelse og M isforstaaelse blevet til et sandt Vrængebillede. Intet Under, at den saa meget forhaanede og saa længe bandlyste Pavekirke ikke straks havde kunnet genoptage sin gamle, vel­ signelsesrige V irksomhed. Ovenikøbet var de faa Katholikker som en Følge af den sø rgelige Maade, hvorpaa josefin istiske Præster havde røgtet deres Kald*), svundet ind til en lille Hob paa 550 Sjæ le.15 Thi disse stakkels ) Dei gaves dog blandt disse ogsaa hæderlige Undtagelser, som f. Eks. den ærværdige Pastor Bern­ ard Holzførster, som i Begyndelsen af forrige Aarhundrede fungerede i Hovedstaden som Le­ gationspræst og Sjælesørger.

— 19 —

2 *