BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

Marie (18 4 1) o g Ju lie (1844) samt Sønnerne Leopold (1846) og Franz (1848). Den 25. Februar 18 5 1 ægtede han Caroline G revinde von Robiano, som skænkede ham endnu fire Børn, Therese (1852), Hermann (1854), Paula (1857) og Jo seph (1859 ).11 Den nye O pdragers H ovedopgave var a t føre Tilsyn med de to G re­ ver Leopold o g Franz. Det første Indtryk, Børnene modtog af deres Lærer, var, at han var alt andet end en »Plageaand«, o g dette Indtryk forandredes heller aldrig. Stedse blev von Euch sig selv lig som de unges gode, vel­ villige Ven. Selv naar det ungdommelige Overmod engang imellem gjorde en Irettesættelse nødvendig, blev denne dog altid givet saaledes, at den ikke efterlod noget Nag. Hans barnlige Gemyt vandt ham alles Hjerter, medens han ved en vis A lvo r forstod at bevare Autoriteten. I hele sit Væsen var han pligttro uden nogensinde at forfalde til at blive Moralpræ­ dikant. Overhovedet var han aldrig docerende, end ikke ved Undervis­ ningen. Foruden de to ældste Sønner, som Hr. von Euch mere eller mindre maatte have under sit O psyn hele Dagen, gav han ogsaa de tre ældre Døtre Undervisning i forskellige Fag, som Religion, Historie, Geografi, Latin og Litteraturhistorie. »Hans Undervisn ing var meget klar, righoldig, fuld af Liv o g en bestandig G læde.« Derfor behøvede han aldrig at gøre noget for at vække E levernes Lærelyst. Døtrenes Opdragerinde følte sig ikke sjælden krænket over, at hendes E lever forberedte sig meget ivrigere og omhyggeligere til Hr. von Euch end til hende selv. I Særdeleshed forstod han mesterlig ved passende Lekture at vænne sine Elever til alvorlig Læ s­ ning. O g netop herpaa saa Forældrene meget strengt. Ofte lod de deres Børn læse fo r sig, ofte læste de selv med dem. Den 25. Juni 18 5 7 mod tog de to unge G rever i det biskoppelige Hu s­ kapel i Paderborn deres første hellige Kommunion af den ærværdige B e­ kenderbiskop Conrad Martins Haand, o g sam tidig modtog de tre ældre Søstre Firmelsens Sakrament. Det havde været deres Lærers Opgave sammen med P. Zu rstrassen , S. J., at forberede de lykkelige Børn til denne store Naadedag. Derfor tog han og sa a den inderligste Del i deres Glæde over denne skønne Fest. Hans Religionsundervisning var meget interessant og tillige inderlig from. Det Liv o g den Varme, han udfoldede, gik i høj Grad til Hjerte og fik en varig Indflydelse paa hans E levers hele Liv. »Jeg vil«, saaledes til-

— 13 —