BiskopJohannesVonEuch_1860-1910

Em b ed sgern ing vundet alles A gtelse ved sin sikre Myndighed, sin store Indsigt o g sin sjældne Kløgt. Hr. v. Euch er en Mand, der besidder ual­ m indelige Kundskaber, o g dansk Aand o g dansk Kultur har i ham en frem­ ragende Kender o g en varm B e u n d re r... . B iskop v. Euch har udrettet et stort og betydn ingsfuldt Arbejde for den Menighed, hvis ærværdige Overhoved han e r . . . . Han har i de 50 Aar, han har virket i Danmark, ikke alene været sin Menighed en stolt o g stærk Fører, han har ogsaa udenfor denne vun­ det Paaskønnelse o g Sympathi for sine gode, menneskelige Egenskaber. H vorledes man end ser paa den Kirke, hvis Overhoved han er, et vil alle indrømme B iskop v. Euch, at han med brændende Kærlighed omfatter det Land o g den Nation, han er sat til at virke i.«117 P rovin sb ladene har o gsaa stadig bragt meget velvillige Referater, naar han rejste omkring for at meddele Firmelsens Sakramente. Naar man ser hans imponerende Skikkelse foran Alteret med Mitraen paa Hovedet og Krumstaven i Haanden, o g naar man da hører hans myndige Tale, da kunde man som forskellige B lade nærmere har udviklet — næsten tro, at en af de mægtige K irkefyrster fra Danmarks Storhedstid var staaet op af G raven fo r at tale til sit Folk. Det er, som var »den høje, statelige Mand med den intelligente, skarptskaarne Profil . . . taget ud af et Maleri fra M iddelalderen«.118 Ligesom B iskopp en s B e sø g for de unge Menigheder altid var en Be­ givenhed, der blev fejret med den største Deltagelse og Glæde, saaledes var det o gsaa til stor Opmuntring for den højærværdigste Herre selv, naar han kunde læ gge Hænderne paa de unge o g nyoptagne og saaledes styrke dem til Livets Kamp ved at nedkalde den Helligaand over dem. Da han ikke var langt fra de 70 Aar, ve g han end ikke tilbage for dert lange og besvær­ lige Rejse til Island for deroppe — for første G an g efter .Reformationen — at foretage de b iskoppelige Handlinger.119 Et kært Minde for ham er ogsaa den Rejse, han i Juli Maaned 190 5 som Stedfortræder for den syge Biskop Dr. Hubertus V o s s fo retog for at firme i Dekanaterne Iburg og Melle i O snabrück Stift. Næsten hvert Aar aflagde han et B e sø g i sit tyske Hjem for der at finde Lindring fo r en kronisk Halslidelse o g tillige for der »at hente nyt Mod og ny Begejstring«. N avn lig var det ham altid en Glæde, naar han kunde faa Lejlighed til at deltage i et Katholikmøde. Uudslettelige Indtryk bragte han og sa a med hjem fra d. h. Bon ifaciu s’s 1100 -aarige Jubilæum i

133 —

—