BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

43 betegnede enhvers „Affect“ eller „Skødesynd“ , og i Anledning af denne Fest blev der præget en lille Me- daille, som paa Aversen havde en Blomsterkrans og Indskriften: „Glade Dage“ og på Reversen et Køretøj, trukket af Orme, med Omskrift: „Menneskefærd“ 1). Ved Forårstider satte Soldaterne og Holmens Ma­ troser Majtræer på Slotspladsen, og Trompeterne ved alle Regimenterne fik så Penge af Kongen til Hjælp til en lystig Aften. Soldaterkonerne satte Pyramider af grønne Kranse for Døren til Kongens Trappe, og når Kongen var i Lejren, blev der plantet Majtræer både her og der2). — Kongen var Soldaternes Yen, og det var hjertelig ment, når det lød i Majsangen: Bevar, o Gud! vor Konge vel! Hør det, som vi bede! Velsign Du ham til Liv og Sjæl! Yæ r os alle en nådig Gud med Glæde! løvrigt nøjedes man med den Lystighed, som med lange Mellemrum tilfældigvis tilbød sig; den var tarve­ lig nok og ikke ulig, hvad der præsteredes på Dyre­ havsbakken i dens Glanstid. Snart var det „en høj Kone, som lod sig se for det høje Herskab“ , og snart en hollandsk Kæmpe, der var i Gemakket. Så kom en Bondedreng uden Arme, og så en Bondedreng med mange Farver Hår, der må have været særlig interes­ sant, da han blev forevist gentagne Gange. En Gang var der en K arl med en Basilisk; en anden Gang havde man den Fornøjelse at se en Soldat, som gik på Stylter; en Aftenstund diverteredes Kongehuset af en skånsk Bondekarl, som hverken kunde læse eller

x) Tage-Register. 2) Particulairk. Regnsk.