BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

25

ner, at ligesom Frelseren bar det genfundne Lam på sine Skuldre, således skal Kongen være en Fader for sit Folk og bære de Svage i Nåde og Tålmod1). — Armen salves, fordi Magten skal være Kongen hellig, så han ikke' misbruger Sværdet enten ved at drage det eller lade det hvile i urette Tid, ej heller ved at holde Kød for sin Arm og pukke på sin Vælde. Ved Christian den Femtes Salving afveg Bisp Wan- dal fra den traditionelle Forklaring af Kegaliernes Betyd­ ning, idet han sagde, at Kronen var Tegn på Kongens Herredømme over Undersåtterne, og Ædelstenene Sind­ billeder på hans kongelige Dyder. Med Hensyn til Æblet, Scepteret og Sværdet samt Udtydningen af Salvings-Acten holdt han sig derimod i Hovedsagen til den sædvanlige Forklaring. — Han talte selvfølgelig ikke sa frimodig til Kongen, som det før havde været Skik; men når Renaissance-Tidens Tankegang i det Hele taget ligger vor Tids nær, medens det følgende Århundredes ofte vækker vor Uvilje, så er det dog værd at mindes med Henblik på det Emne, her omhandles, at det var Kingo, der sang:

Kroner og Scepter i Demant-Spil lege, Leg er dog ikke den kongelig’ Dragt. Tusinde Byrder i Kronerne hvege, Tusindfuld Omhu i Scepterets Magt.

Til yderligere Belysning af Arve-Kongens Salvings- A ct. og særlig for at fremhæve Forskellen mellem

i) Bugenhagen føjer til, at sådant Regimente medfører Møje og Fare, som Kongen skal tage på sin Nakke: „Das die Bawren und gemeiner Man, ihr kennigen (Kånchen) Bier mit frewden trincken“.