BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

16 sin Gud og Herre, samt den højpriseligste Devotion og Andagt, som Hans Majestæt der lod til Syne med meget andægtige, dog milde og helt majestætiske Miner. Sandeligen, den største Del af de Nærværende, deres Øjne løb over af hjertelig Glæde og Fornøjelse, der de så dette gudelige og frydefulde Syn.“ Da Overkammerherren havde åbnet Kongens Trøje, knælede Christian den Femte. Bisperne trådte frem for Hans Majestæt med dyb Reverents, og Bisp Wandal dyppede sine Fingre i Buddiken og salvede Kongen, idet han sagde: „Stormægtigste Arve-Konning, Allernadigste Herre! Eders Majestæt salves nu af den allerhøjeste Gud selv ved mig hans ringe Tjener både på Eders Majestæts Hoved og på Eders Majestæts Bryst, desligeste og på Eders Majestæts højre Hånd­ led, pa alle Steder korsvis, og det i den højværdigste og allerhelligste Trefoldigheds, Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligånds Navn. Amen.“ Da Salvingen var foregået, tog Kongen atter sine Regalier og satte sig på Tronen, og dernæst forklarede Johan Wandal Salvingens Betydning. Derpå sang Choret en Motet af Davids 45. Psalme, og nu velsignede Bispen Regalierne, udlagde deres Betydning og endte med en Bøn og med det Udråb: „Længe leve og lyksalig vorde Kongen! Kongen leve længe og blive lyksalig evindelig!“ Alle Tilstedeværende svarede med et lydeligt „Amen“ , og endelig sluttede Bispen med „Amen, i Jesu Navn Amen.“ Dernæst vendte alle tre Bisper sig om mod Alteret og messede i Forening med Choret: Te Deum laudamus, hvorpå Bisperne atter vendte sig mod Kongen.