BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

14

ior let. Dit Kongerige er adskilt og given de Meder og Perser. „Endelig hvad Undersåtterne angår, da skal Kongen erindre, at han selv er et Menneske og Døden under­ given, og at de ere Mennesker, som han er sat til at regere over, og han skal mindes Kong Davids Ord. som han taler til Stænderne på Kigsdagen i Jerusalem, hvor han kalder dem sine Brødre og sit Eolk. Thi det er ikke Gud behageligt, at de høje Potentater bruge deres Overmagt til Vold og Tyrani men hellere de Gode til Forsvar og Belønning og de Onde og Modvillige til Straf og Hævn; thi Løn og Straf ere de tvende Støtter, som opholde et godt Politi og et lovligt Regimente. „Men såsom Moses slutter Guds Lov over Kongen med den Forjættelse, at han må forlænge sine Dage i sit Kongerige, og såsom vi ved Guds Nåde ere for­ vissede om, at Eders Kongelige Majestæt stedse vil have Guds Lov og Anordning for Øje og efterleve den med Flid, da ville vi ønske og bede, at Kongens Dage må være som Himmelens Dage på Jorden, og sige med Psalmisten: Herre, lad Kongens Æ t blive evindelig og hans Trone som Solen for Dig; lad hans kongelige Afkom befæstes som Månen stedse og altid og som det standhaftige Stjernernes Vidne i Skyen. Selak.“ Da Talen var til Ende, gjorde Bispen af Sta­ vanger en dyb Reverents for Kongeloven, som stod på Alteret, og tog den ud af Foderalet, hvorpå han og Bispen af Arhus holdt Bogen for Bisp Wandal, som oplæste Loven fra Ende til anden, og da Bogen atter var lagt på Alteret med dyb Reverents, og Sjæl-