BillederAfLivetChristianDenFemtesHof

162

Slagterens Bestilling bestod væsentlig i at nedsalte de skudte D y r1); thi i de Tider, da Vildtet var så talrigt, var Efterårsjagterne som bekendt Middel til at proviantere Slottene for lange Tider. Derfor fulgte også et betydeligt Antal Vogne med Jagttoget, og det er allerede sagt. at selv disse vare i grønne Uniformer. Ved Klapjagt havde man for Skik at danne store Gærder, mellem hvilke man drev Vildtet ind. Disse bestod enten af „mange Breder ubleget Lærred ind­ kantet med Reb“ , de såkaldte Jagt-Duge, eller af grove Garn. de såkaldte Dyregarn. Deraf kommer Talemåderne: „A t jage Vildtet i Dugene“ og „at spænde Skoven med Duge“ 2). En sådan Ja g t er af­ bildet på et af Ha n s K ni ep er s Tapeter i oldnordisk Museum: Hjorten, som er drevet ind i det afgrænsede Rum. er omringet af Hundene, der springe op ad den og søge at standse den ved at bide sig fast i dens Skind; Jægere til Hest og til Fods ile til med deres Spyd for at give Dyret Fangst. I Modsætning til den omtalte Ja g t var Falke- jagten kun til Fornøjelse. De få Argange, der ere bevarede af Rentemester-Regnskaberne fra Ch r i s t i a n den T r e d j e s Tid, omtale kun Indkjøb af enkelte Falke. I F r e d e r i k den And e n s Tid, efter at N i e l s Ul f s t and til Barsebæk var udnævnt til „Øverste *) Rentem. Regnsk. 1599: „Løn til Slagteren, som fulgte Kon­ gen på Jagterne og hjalp til at slagte og salte det ned­ skudte Vildt.“ 2) Moths Ordbog. — Rentem. Regnsk. 1554: Den K a rl, som hænger Jagt-Dugene op efter B o r c k o r t Jægermesters Be­ faling. — 1558; 42 Stk. stettinsk Lærred til Jagt-Duge, 2 Store-Hundrede „Peekeliin“ til Jagt-Duge. — 1567: 3 Stk. Stettinsk Lærred til Jagt-Duge. — 1568: Jagt-Duge sendt til Frederiksborg.