BetænkningTeaterkommissionen_1933

VIII. Det kongelige Teaters Budget- og Personaleforhold. A. Udvalgets Indstilling og Teaterchefens Redegørelse. I. Udvalgets Indstilling. Dette Udvalg har haft til Opgave at behandle Det kongelige Teaters Budget og dets Personaleforhold. Udvalget har haft følgende Medlemmer: Folketingsmand P. Korsgaard, Formand. Chefredaktør Gulmann. Folketingsmand Himmelstrup. Kontorchef M. Korsgaard. Fru Elna Munch, M. F. Teaterchef Andr. Møller. Direktør Iva r Schmidt. Udvalget, der afholdt sit første Møde 4. Juli 1933, afgav Betænkning den 20. Januar 1934. Foruden Personalets Repræsentanter, der har været til Stede ved en Række Møder, har Teatrets 1ste Sceneinstruktør og Økonomiinspektøren ved forskellige Lejligheder overværet Udvalgets Forhandlinger. Forfatteren Konsulent Oluf Bang har efter Udvalgets Opfordring gjort Udvalget bekendt med visse Tanker angaaende en Begrænsning af Teatrets Operasæson til en eller to Foraarsmaaneder, ligesom Skuespiller Johannes Poulsen i et Møde har haft Lejlighed til at fremsætte sit Syn paa en Indskrænkning af Operaen. De fleste af Udvalgets 52 Møder er afholdt paa Teatret, og Udvalgets Med­ lemmer har haft Lejlighed til at følge Teatrets daglige Virksomhed paa nærmere Hold ved Overværelse af Prøver, ved Besøg i Teatrets Magasiner, Værksteder etc. Udvalget har betragtet det som sin Opgave at undersøge forskellige Mulig­ heder for Teatrets Drift (Teater med de tre Kunstarter, et Skuespilhus med en kort Operasæson og med Bibeholdelse af Balletten, et Skuespilhus med Ballet og et rent Skuespilhus uden hverken Opera eller Ballet). Da der fra et af Kommissionens andre Udvalg er fremsat Forslag omat forøge Teatrets Virksomhed i Provinsen, har man derhos fra Teaterchefen modtaget et Budget for en Virksomhed af det Omfang, som det paagældende Udvalg har stillet Forslag om. a. Teatret med de 3 Kunstarter. Da denne Ordning principielt er som den bestaaende Ordning, har Udvalget først nøje gennemgaaet det Budget, der er lagt for Teatrets Drift i Sæsonen 1933—34, og Udvalget har paa Grundlag af den specificerede Lønningsliste gennem-

Made with