BetænkningTeaterkommissionen_1933

68

særlige Vederlag til dem for saadan Tjeneste blev sat til en Trediedel af „Kunstner- honorareU for Udsendelse og Halvdelen af Honoraret for Prøver. I Teatrets Sommerferie (Juni og Juli) skulde Tjenesten være frivillig, og Vederlaget fordobles. Udvalget fremhæver i denne Forbindelse, at Teatrets sceniske Kunstnere efter de regulativmæssige Bestemmelser ikke har — og heller ikke før 1. Juli 1933 havde Ret til at tage Tjeneste i Radioen, men hver Gang maatte have Teatrets Tilladelse hertil, og at Nyordningen indførtes efter Forhandling mellem Teatret og Personaleforeningens Bestyrelse og saaledes, at der for hver enkelt Kunstner fandt Lønningsforhandling Sted paa Grundlag af de nye Bestemmelser om Pligt til for Teatrets Regning at medvirké i Radioen. Enkelte Undtagelser fra Nyord­ ningen, i første Række som Følge af et Par endnu for i Aar løbende særlige Kon­ trakter, er der ingen Grund til at komme nærmere ind paa. Til Grund for den trufne Ordning laa den Betragtning, at Det kongelige Teater med sine 3 Kunstarter og sit omfattende Repertoire til enhver Tid i Skue­ spil og Opera maa have et Personale, der er meget betydeligt i Forhold til Antallet af Teatrets Forestillinger. Staten maa igennem Teatret lønne dette store Per­ sonale, og da Teatret ikke selv kan give det passende fuld Beskæftigelse, og da dette Personale er saaledes sammensat, at det i det store og hele maa siges ogsaa at være særlig kvalificeret for Skuespil- og Sangertjeneste i Radioen, maatte det forekomme naturligt at udnytte den ledige og af Staten allerede betalte Arbejds­ kraft i Statsradiofoniens Tjeneste. Da Teatret betalte de faste Lønninger, maatte det til Gengæld oppebære, hvad Radioen betalte for de paagældende Kunstneres Assistance. Naar Udvalget uagtet det naturlige i Tanken om et nært Samarbejde mellem Det kongelige Teater og Statsradiofonien dog ikke mener at burde foreslaa den nuværende Ordning opretholdt, er Grundene hertil følgende: Som foran anført havde Statsradiofonien taget Forbehold saavel med Hen­ syn til Kunstnernes Egnethed i al Almindelighed til Radiofonitjeneste som med Hensyn til Egnetheden i det enkelte Tilfælde i Forhold til Rollen, de medspillende o. s. v. Radiofonien maa selvfølgelig selv sammensætte sit Program, og Radiofonien maa ogsaa selv tage Bestemmelse om, hvem de enkelte Roller ønskes tildelt. Men Følgen heraf er den, at Radioens Interesse hyppigst vil være rettet paa netop de Kunstnere, som Teatret ogsaa i særlig høj Grad gør Brug af. Atter og atter har man staaet over for det Tilfælde, at Radiofonien til Prøver og Udsendelser har ønsket netop de Kunstnere, Teatret skulde bruge, og det har baade for Teatret og for Radiofonien hidført de største Vanskeligheder at gennemføre de planlagte Indstuderinger med de samme Kunstnere. Har Vanskelighederne været store ved Lægningen af Arbejdsplanerne, saa har de ofte været uovervindelige ved Gennemførelsen. Det maa erindres, at selv omman kan lægge en Plan frem i Tiden for Forestillinger og Prøver ved et Teater, saa kan -det dog aldrig undgaas, at der kommer Forskydninger i denne Plan. Sygdom eller andet Forfald, Succes eller det modsatte, Prøvernes Forløb, alt kan faa Indflydelse paa det saa stærkt sammen­ satte Teaters Arbejdsplan, 'og Forstyrrelser i denne faar Radioens til at vakle. Ogsaa det omvendte kan hænde. Daglig maa der føres Forhandlinger mellem Teatret og Radioen om, hvorledes alle disse Forhold kan ordnes, og Kunstnerne har i afgørende Grad maattet renoncere paa deres Ønsker om en Begrænsning af Prøvetiden og om passende Hviletid mellem Radioprøver og Teaterprøver eller Prøver og Forestilling, ligesom Instruktørerne har maattet lempe sig og finde sig i, at Kunstnerne kommer trætte til deres Prøver senere paa Dagen. Ved nødven