BetænkningTeaterkommissionen_1933

65

B. Kommissionens Stilling. 1. Der er i Kommissionen principiel Tilslutning til Tanken orn at bringe Det kongelige Teaters Kunst ud til Landets Befolkning i videst muligt Omfang ved Udsendelse af Teatrets repertoiremæssige Forestillinger med Teatrets Kunst­ nere paa Provinsens Scener, ikke mindst i Sønderjylland, hvor en særlig, allerede paa dette Tidspunkt uafviselig, national Opgave foreligger for Teatret, 2. Saadanne Udsendelser maa almindeligvis ske enten som offentlige Fore­ stillinger, hvilken Form principielt maa tilstræbes, eller som Forestillinger, der er solgt til stedlige Teaterforeninger, der er saaledes organiseret, at de er aabne for hele Befolkningen. Der maa tilstræbes et Samarbejde med Provinsteaterdirek- tører, Teaterejere og Provinsteaterforeninger, ogsaa med Hensyn til de lokale Teatres Indretning, og Billetpriserne maa fastsættes saa vidt muligt under Hen­ syntagen til de gængse Priser paa Stedet. 3. Da Gennemførelsen af Udvalgets Plan i sin fulde Udstrækning vil kræve et aarligt Driftsbeløb af ca. 175 000 Kr. (foruden en i Forvejen af andre Grunde som nødvendig fastslaaet Udgift een Gang for alle paa ea. 40 000 Kr. til Prøve­ sal), og da. en betydelig ny Opgave for' Det kongelige. Teater kan befrygtes — navnlig i de første Aar — at indebære Vanskeligheder for Tilrettelæggelse og planmæssig Gennemførelse af Teatrets Repertoire, er der fra forskellig Side inden for Kommissionen Betænkelighed ved straks at tage Opgaven op i saa stort Om­ fang som foreslaaet, hvorfor det anbefales at fortsætte de allerede i de senere Aar etablerede Udsendelser, at udvide disse særlig til Fordel for Sønderjylland, men i den foreliggende Situation begrænse Teatrets Udsendelser til ea. 50 Forestillinger, indtil, de fornødne Erfaringer med Hensyn til Planens Realisationsmuligheder og Resultater, baa.de kunstnerisk, økonomisk øg' socialt, foreligger,. Merudgiften ved en saaåan begrænset Udsendelse anslaas til 50 000 Kr.

9

Made with