BetænkningTeaterkommissionen_1933

IV. Det kongelige Teater i Forhold til Hovedstaden. A. Udvalgets Indstilling.

Som et af Teaterkommissionen af 1933 nedsat Udvalg har dette Udvalg haft til Opgave at behandle Spørgsmaalet om Ydelse af et Tilskud til Det konge­ lige Teater fra Hovedstadskommunerne. Udvalget har haft følgende Medlemmer: Folketingsmand, Direktør Fis'ker, Formand. Landstingsmand, Borgmester Godskesen.

Chefredaktør Chr. Gulmann. Borgmester P eder Hedebol. Borgmester, Dr. Ernst Kasper. Folketingsmand, Ingeniør P. K orsgaard. Borgmester, Folketingsmand, Oberst H. Parkov.

Teaterchefen har efter Udvalgets Opfordring været til Stede ved et af Udvalgets Møder, og tillige har Bepræsentanter for en Kække af Nabokommu­ nernes (Rødovre, Hvidovre, Herlev, Gladsaxe, Kastrup, Lyngby-Taarbæk, Søl­ lerød og Hørsholm) Sogneraad været indbudt til Forhandling om Støtte fra disse Kommuner til Teatret. Udvalget, der afholdt sit første Møde 25. Novbr. 1933, afgav Betænkning 11. Januar 1934. I. Det til Det kongelige Teaters Drift nødvendige Beløb, der ikke dækkes ved Forestillingsindtægten og Teatrets øvrige Indtægter, afholdes af Statskassen. I flere Kommissionsbetænkninger vedrørende Det kongelige Teater har det været nævnt, at det vilde være naturligt, at de tre Hovedstadskommuner var med til at bære en Del af de Udgifter, der er forbundet med at drive Teatret, navnlig dets Operascene*). Det er i Udlandet ikke noget ukendt Fænomen, at Stats- *) I Spareudvalgets Betænkning af 1922 hedder det saaledes pag. 159: „Udvalget findel endelig endnu Anledning til at nævne, at der intet Tilskud ydes fra Hovedstadskommu- nerne til Det kongelige Teaters Operascene, og Operaens Betydning for vort Musikliv kan næppe vurderes højt nok. Men Driften af en Operascene maa nødvendigvis medføre store Udgifter. Skal den drives paa en saadan Maade, at den holdes paa en kunstnerisk forsvarlig Højde og virkelig betyder en værdifuld Indsats paa Musiklivets Omraade, og skal samtidig Adgangen til Forestillingerne være overkommelig for andre end de særlig velhavende, maa der nødvendigvis økonomisk Støtte til. At saadan Støtte gives maa man finde naturligt, naar Hensyn tages til Virksomhedens store kulturelle Betyd­ ning, men det synes urimeligt, at Staten skal bære hele Byrden. Det forekommer Ud­ valget naturligt, at de 3 Hovedstadskommuner yder deres Bidrag til denne kulturelle Faktor, der dog først og freihmest kommer Hovedstadens Befolkning til gode.