BetænkningTeaterkommissionen_1933

37

De Betænkeligheder, der har været anført mod at lægge hele Styret i en en­ kelt Mands Haand (o: at han ensidigt skulde kunne tilsidesætte de kunstneriske Hensyn for de økonomiske eller omvendt eller favorisere den ene kunstneriske Afdeling for den anden eller lign.), kan Kommissionen ikke tillægge afgørende Vægt, naar Chefens Ansvar er fastslaaet som ovenanført, og Ministeriet ved hans Ansættelse forbeholder sig Eet til at afskedige ham med x/2 Aars Varsel til en Sæsons Udgang, saafremt han ikke overholder sine Forpligtelser. Ensidighed kan i øvrigt ogsaa trives under et Flertalsstyre; men det for Kommissionen ikke mindst i Øjeblikket —afgørende er, at en Deling af den afgørende Myndighed og Kompetence vil betyde en Svækkelse saavel af Ansvar som af Handlekraft og Beslutningsdygtighed. Erfaringerne om den Svækkelse, tidligere Kompetence­ stridigheder mellem de styrelsesberettigede har tilføjet Teatrets Virkekraft, taler absolut for en Chefsordning som den af Kommissionen anbefalede. 2. Imidlertid er Kommissionen ogsaa klar over, at en tilfredsstillende Ordning af Teatrets interne Administration maa give de Personer, der er Chefens nærmeste Medarbejdere saavel paa det kunstneriske som paa det økonomiske Omraade, en tilbørlig og saa omfattende Indflydelse paa Teatrets Drift, som Op­ retholdelse af Chefens Ansvar og Myndighed kan forsvare. Den nærmere Fast­ sættelse af disse Mænds Kompetence og i det hele af Ordningen af den interne Administration maa selvfølgelig i høj Grad afhænge af, hvilke Personligheder Teatret har til sin Disposition. Men Kommissionen finder, at den nuværende Ordning, som der nærmere er gjort Kede for i Udvalgsindstillingen, i det hele sikrer saavel det kunstneriske som det økonomiske Element ved Teatret den nødvendige og tilbørlige Indflydelse og samtidig er en Betryggelse for, at Chefen virkelig kan gennemføre sine Forpligtelser i begge Eetninger. —Kun vil Kommissionen foreslaa, at de for Eepertoire, Instruktion og Iscenesættelse afgørende Personer ved Teatret (o: for Skuespillets Vedkommende: de faste Instruktører; for Operaens: Kapel­ mestrene og de faste Instruktører; for Ballettens: Balletmesteren samt endvidere Overregissøren, Økonomiinspektøren, Scenemesteren og Censor) samles til et Eaad under Chefens Ledelse før Sæsonens Begyndelse og har Eet og Pligt til at deltage i en kritisk Drøftelse af den forløbne Sæson og Planerne for den kommende. I Løbet af Sæsonen bør Eaadet tillige kunne indkaldes af Chefen til Drøftelse enten paa hans eget Initiativ eller efter Ønske fra mindst 2 af de deltagelsesberettigede. Eaadet bør ingen besluttende Myndighed have, men hvert Medlem har Eet til, efter Eaadets Forhandling, i kortfattet Form at faa sit Standpunkt protokolleret. Videre foreslaas, som nævnt, at Skifte i Stillingerne som Censor, 1ste Scenein­ struktør ved Skuespillet, Personer, der ansættes udelukkende som Sceneinstruk­ tører, Kapelmestre, Balletmesteren, Overregissøren, Økonomiinspektøren og Scenemesteren ikke maa finde Sted uden Ministeriets Godkendelse. Man skal iøvrigt tilføje, at selv om Teatret gennem Teaterforlag, gennem sine egne og sine Kunstneres Forbindelse med Udlandet faar et ikke ringe Uddrag af Verdenslitteraturen forelagt, maatte man dog ønske en Ordning, som giver mere Sikkerhed for, at Teatrets Forbindelse med denne dramatiske Litteratur ikke bliver mere eller mindre tilfældig. At paalægge Indehaveren af den nuværende Censorstilling vidtgaaende Opgaver i denne Eetning vilde i alt Fald være ugør­ ligt, hvis man ikke samtidig i væsentlig Grad forhøjede hans Lønning. Men det er iøvrigt et Spørgsmaal, om det ikke i alle Tilfælde vilde være heldigst foruden Censor med dennes særlige Opgave overfor den nye danske Litteratur at have en