BetænkningTeaterkommissionen_1933

31

I Samlingen 1932—33 forhandlede Ministeren gennem Finansudvalget med Partierne om en fo relø b ig Ordning for Teatret. Ved Finanslovens 2den Be­ handling vedtoges Forslaget om et fast Bidrag til Teatret paa 750 000 Kr., men ved 3die Behandling stillede Venstre et Ændringsforslag om Nedsættelse af denne Sum til 250 000 Kr., o: til en Sum, der omtrentlig svarer til Forlystelses­ skatten (et enkelt Medlem stillede Underændringsforslag om, at Teatret væsentlig skulde drives som Skuespilscene). Det oplystes imidlertid fra forskellige Finanslov- ordførere, at der ved Ministerens Forhandlinger med Finansudvalget var opnaaet, vel ikke Enighed, men Majoritet for at give Teatret et Statstilskud paa 750 000 Kr. i et P røveaar med Enkeltscenedrift med de tre Kunstarter under Ledelse af Chefen, m en paa B etin gelse af, at 4 Repræsentanter fra F inansudvalget kontrol­ lerede Driften, samt at den nu arbejdende Teaterkomm ission nedsattes for at af­ give Betænkning om den endelige Ordning af Teatret. Tillige oplystes, at der var truffet en Ordning om Samarbejde mellem Statsradiofonien og Teatret, som skulde kunne opnaa en Indtægt ved kunstnerisk Medvirken ved Radioudsendelser paa ca. 320 000 Kr. Det mentes, at Sæsonens Drift derved fuldt ud var sikret gennemført uden Trang til yderligere Bevillinger. Under disse Forhold for­ kastedes Venstres Ændringsforslag med 89 Stemmer (mod 34; 6 stemte ikke). I Tilslutning til foranstaaende Redegørelse ønsker Udvalget at fremhæve, at Drøftelserne om Det kongelige Teaters Stilling og Forhold under Rigsdags­ forhandlingerne vel som Regel har været ført paa Grundlag af det økonomiske Spørgsmaal, men Haand i Haand hermed er dog stadig gaaet Betragtninger med Hensyn til Teatret som Kulturfaktor og dets Opfyldelse af de repertoiremæssige Forpligtelser. Det har for Stemningen over for Teatret og for Stillingen til den med dets Drift nødvendig forbundne Udgift været af afgørende Betydning, om Teatret virkelig kunde siges at opfylde sin kulturelle Mission, og om der kunde skabes en Sikring for, at det under en Fremtidsordning i tilfredsstillende Grad vilde opfylde Lovgivningsmagtens naturlige Krav og Forventning i denne Hen­ seende. Denne Stemning, der efter Debatten i Rigsdagen let kan udvikle sig saa- ledes, at nye Skuffelser kan forudses at bringe selve Nationalscenens Ophævelse paa Dagsordenen, har Udvalget i det efterfølgende søgt at tage Hensyn til. II. Udvalget er enigt om at anbefale, at Teatret vedblivende drives som en S tatsseene f o r alle tre K unstarter og med Varetagelse af de sæ rlige R ep ertoireforplig­ telser, der maa opfattes som en væsentlig Betingelse for Statens Opretholdelse af det. En Omdannelse til selvejend e Institution med Statsstøtte kunde i hvert Tilfælde kun anbefales, hvis en effektiv Kontrol stadig udøves med dets Opret­ holdelse af Repertoireforpligtelse og den kunstneriske Standard. Og skulde Teatret overgaa til Privatdrift, maa dette gælde i endnu højere Grad, og der maatte da i Nyordningen optages meget stærkt indgribende Restriktioner, med mindre Staten helt vilde nedlægge Det kongelige Teater som Nationalteater. Med Hensyn til den nuværende Administration har Chefen oplyst følgende: Ogsaa efter at Dobbeltdriften efter Loven af 1930 ophørte, har man opret­ holdt den Ordning, at Ledelsen er lagt i een Mands Haand, nemlig Teaterchefens. Saaledes har Forholdet været i Teateraaret 1932—33, da Teatrets Drift endnu