BetænkningTeaterkommissionen_1933

29

Meningerne var imidlertid delte om, hvorledes Styrelsesreformen burde være. Et M indretal foreslog, at Teatret som hidtil fik en Chef til øverste Leder, men med en særlig „ øk onom isi Direktør “ ved sin Side. Chefen skulde have „fremragende administrative Evner og personlige Egenskaber, som i særlig Grad gør ham egnet til at lede en Institution, hvor saa forskelligartede Interesser gør sig gældende,,; men det var upaakrævet, at han knyttedes til Teatret „paa anden Maade, end det hidtil har fundet Sted“. Mindretallet understregede stærkt, at „Det kongelige Teater fø r s t og frem m est er en K un stanstalt med de deraf følgende Forpligtelser“ og var derfor imod at lægge hele den øverste Myndighed i Hænder paa en Mand, der specielt var valgt til at varetage de økonomiske K rav. Den foreslaaede „økono­ miske Direktør“ og Lederne af Skuespil, Opera og Ballet skulde derfor staa „som sideordn ede Embedsmænd ved Teatret“ ; Chefen som den afgørende Myndighed. Et andet M indretal foreslog, at Teatret helt skulde ledes af „en adm in istre­ rend e Direktør, en Mand, som var kendt med Principperne for en stor Virksomheds Drift“, og „som stiller hele sin Arbejdskraft til Teatrets Disposition“. Dette Mindretal frygtede ikke, at de kunstneriske Interesser derved blev traadt for nær. — Et tredie Mindretal ønskede ogsaa „en stærkere økonomisk Ledelse under forsvarlig Varetagelse af de kunstneriske Interesser“ ; men det afgørende var ikke, om man fulgte det ene eller det andet Forslag, men derimod Valget af Lederens eller Ledernes P erson. Mindretallet tog altsaa ikke bestemt Stilling til de to For­ slag, men fremsatte heller ikke noget selvstændigt Forslag. Hele Udvalget var imidlertid enigt om, at, hvis det første Forslag fulgtes, burde den økonomiske Direktør have Vetoret i større økonomiske Spørgsmaal, og opstod der saa Divergens med Chefen, skulde Sagen indankes for Ministeren til endelig Afgørelse. Ligeledes var der Enighed om, at Chefen og den økonomiske Direktør (eventuelt altsaa den administrerende Direktør) sammen med 1ste Scene­ instruktør for Skuespillet, Kapelmesteren og Sceneinstruktøren for Operaen og Balletmesteren skulde danne et Raad, der ikke blot fastlagde Ugerepertoiret, men drøftede alle vigtige Spørgsmaal vedrørende denkunstneriske Arbejdsplan i Sæsonen. Til dette kunde saa andre ved Teatret (Scenemester og Garderobeforvalter) til­ kaldes; og naar det drejede sig om Drøftelse af et Skuespil eller en Operatekst, skulde „den litterære Konsulent“ ( Censor) tilkaldes. — Spareudvalget gik saaledes ind for Teatrets Selvstyre. Da nævnte Udvalg arbejdede, var Grev Brockenhuus-Schack (siden 1913) konstitueret Chef; den kunstneriske Direktør var Skuespiller Joh an n es Nielsen. Betænkningen satte sig nu først det Spor i Teatrets Ledelse, at W. G. Norrie 1922 efter den kunstneriske Direktørs Afgang udnævntes til „økonomisk Direktør “, og at den kunstneriske Direktørstilling ikke genbesattes. Saaledes var det første Mindretals Tanke virkeliggjort. Men 1924 indførte Undervisningsminister Fru Nina Bang en ny Ordning efter det andet Mindretals Tanker. Chefen afskedigedes, og Direktør Norrie udnævntes til administrerende Direktør. Han fungerede som saadan til 1930, da Loven om Dobbeltscenedrift gennemførtes (efter at 1928 Loven om Radiofombygningen var gennemført). Hverken finansielt eller repertoire­ mæssigt mærkedes afgørende Ændring efter de forskellige Styreformer. Bemærkningerne til Lovforslaget om Dobbeltscenedriften, der fremsattes af Minister B orgbjerg i Folketinget 7. November 1929, hævdede Nødvendigheden af, at man kom bort fra den uholdbare Ordning med „Forstrækninger“ ; der maatte skabes Teatret en holdbar økonomisk Basis, uafhængig af det aarlige faste Tilskud. Samtidig maatte Teatrets administrative, organisatoriske Ordning ændres. Tanken