BetænkningTeaterkommissionen_1933

18

dagens Smertensbørn, anbefalede varmt Lovforslaget. Han fremhæver den Kends­ gerning, at nnder alle tidligere Aar for Aar gentagne Forhandlinger i Kigsdagen eller i Kommissioner har man været enig eller da saa godt som enig omat forudsætte som givet, at der fra Statens Side skulde ydes Støtte til den eller de Kunstarter, som dyrkes paa Det kongelige Teater. Han berører Spørgsmaalet, om det er for­ nuftigt, økonomisk set, at bevare alle 3 Kunstarter og at bevare dem samlet paa een Scene, men mener, at det Spørgsmaal bedre kan besvares efter Forløbet af Lovens Tidsfrist 5 Aar. K lau s B ern tsen anser det for naturligt, at man stræber hen til i Fremtiden at indrette Det kongelige Teater til en Skuespilplads for det reciterende Skuespil, at udsondre og fritstille Operaen med et vist Statstilskud, at søge det Spørgsmaal tøst, om ikke Københavns Kommune kunde og burde yde et passende Bidrag til den frie Opera. Han finder det uheldigt ved Det kongelige Teater at have en Sty­ relse af flere Personer. Det kongelige Teater bør helst ledes af een Haand. løvrigt anbefaler han Lovforslaget til velvillig Fremme, idet han deri ser et Forsøg paa at tilvejebringe en midlertidig Hviletilstand. A. C. M eyer udtaler sin Tilfredshed med, at den Anskuelse har sejret, at Staten er forpligtet til at støtte Det kongelige Teatet, at drive det som Statsaktiv, at favorisere det, fordi det har sin store Kulturopgave, at tildele Teaterstyrelsen friere Hænder efter Lovforslagets Princip. Han vil ikke være med til at fjerne Opera og Ballet fra de Kunstarter, som Staten har den Opgave at vaage over, og han mener, at en ny Talescene vilde bidrage til at skaffe bedre Forhold. P oul Rasmusen betragter Staten som bundet af Fortiden og Forholdene til Statsdrift af Det kongelige Teater. Han vilde anse det for overordentlig godt, dersom man til Leder af Det kongelige Teater kunde finde en Mand, der baade i kunstnerisk og økonomisk Henseende havde de fornødne Kvalifikationer, men da han anser det for vanskeligt at finde en saadan Mand, mener han, at Bestyrelsen maa bestaa af 2 Personer, en til at varetage den administrative, en den kunstneriske Side. løvrigt erklærer han sig enig i Princippet i Lovforslaget. Gustav P h ilip sen tror i og for sig, at Statsdrift har en meget stor Betydning for en national Scenes kunstneriske Indsats, men alligevel ser han som Maalet at løsne Forbindelsen mellem Staten og Det kongelige Teater. Han skulde ikke sige noget til, at man rettede en Anmodning til Københavns Kommune, om den ikke fandt sig foranlediget til at yde Tilskud. Særlig med Hensyn til Operaen udtaler han, at Operaen er det 19. Aarhundredes Hovedkunst; det har Betydning, at der er et Sted, hvor de bedste Fostre af Verdensmusikken kan føres frem for et dansk Publikum. Udvalget, der afgav Betænkning 6. Februar 1903, ønskede at understrege Lovens rent midlertidige Karakter, og at Udtrykket i § 1 „Det kongelige Teater er en Statsanstalt“ kun forstaas som et Udtryk for et faktisk bestaaende Forhold og ikke som en direkte eller indirekte Anerkendelse af, at det skulde være en Opgave for Staten at drive Teatervirksomhed. — Udvalget indstillede Loven til uforandret Vedtagelse, idet dog et Mindretal (Harald Jensen og K. M. Klausen) foreslog § 6 slettet ud fra stærke Betænkeligheder ved Forstrækningsordningen. I Landstinget udtalte Goos, at selv om de nedarvede Forhold, der tvinger bil Statsdrift, ikke var tilstede, vilde han dog ikke anse Privatdrift for en heldig Løsning, naar henses til den store Kolle, Teatret spiller i Nationens Liv. Han betragter det som et Gode, at Lovforslaget, medens Statsdriften hidtil var umiddel-