BetænkningTeaterkommissionen_1933

15 3

Isolering over for Lyd og anden ydre Paavirkning, hvortil kommer en meget følelig Pladsmangel, der end ikke er afhjulpet ved Benyttelsen af Salen i Axelborg, en Be­ nyttelse, der tillige er til stor Géne for den daglige Drift. Hvis Statsradiofonien faar en ny Bygning, vil dens nuværende Lokaler altsaa blive ledige, og det har været dette Udvalgs Opgave med særligt Henblik paa Det kongelige Teater at overveje Mulighederne for en Udnyttelse af Statsradiofoniens Lokaler, naar disse rømmes af Statsradiofonien. Derimod har man betragtet det som liggende uden for Ud­ valgets Omraade at tage Stilling til en Anvendelse af Bygningen, der ikke havde Relation til Det kongelige Teater. Man skal derfor nøjes med i denne Henseende at bemærke, at Udlejning af den nye Scene til selvstændig Teaterbrug efter Byg* ningens Karakter maa anses for udelukket og iøvrigt ogsaa maatte fraraades, idet Staten selvfølgelig ikke bør etablere en saadan Konkurrence med sif eget Teater. Hvis Statsradiofonien i en nær Fremtid faar Tilladelse til at opføre en ny Bygning, vil dens nuværende Bygning antagelig være helt evacueret om ca. 4 Aar. II. Der er i Udvalget Enighed om, at Spørgsmaalet om, hvorledes Statsradio­ foniens Bygning skal anvendes, naar den til sin Tid evacueres, er af største Vig­ tighed for Det kongelige Teater, dels fordi dette vil være interesseret i, at Lokalerne ikke udnyttes til Konkurrence med Teatret, dels fordi Teatret selv er i høj Grad interesseret i at faa Raadighed over Bygningens Teaterlokaler. I en Skrivelse til Udvalget, i hvilke Teaterchefen har gjort nærmere Rede for Teatrets Syn paa den nye Scene og Erfaringen fra Dobbeltscenedriften, har Teaterchefen fremhævet, at med Gennemførelsen af den i Kommissionen fore- slaaede Udvidelse af Provinsvirksomheden maa Tilbagevenden fil den tidligere Dobbeltdrift være udelukket. Men det er efter hans Mening af afgørende Betyd­ ning — specielt ogsaa for Provinsvirksomheden —, at Teatret igen faar Radio­ fonibygningens Teaterlokale til Arbejdslokaler for Indstuderingen. Hele Udvalget er enigt om at fremhæve Nødvendigheden af, at der skaffes Teatret mere og egnet Prøveplads, end Teatret nu under Enkeltdrift raader over i den gamle B y g n in g . For et Teater med 3 Kunstarter og et skiftende Repertoire er det af meget stor Betydning at have et rigeligt Antal Prøvelokaler, og navnlig er det af Vigtighed, at Teatret har en Prøvescene. Teatrets daglige Arbejde hæmmes i overordentlig Grad ved, at der kun er een Scene, hvorpaa der kan prøves, og at der ved Siden af denne Scene ikke er egnede Prøvelokaler i fornødent Omfang. Og man kan fuldt ud slutte sig til Teatret, naar dette hævder, at der, hvis Teatret skal kunne paatage sig forøget Provinsvirksomhed, maa skaffes en virkelig For­ bedring af Prøvelokaleforholdet. Der er endvidere Enighed om, at den naturligste og bedste Løsning af Spørgsmaalet om Tilvejebringelse af Prøvelokaler vil være den, at Teatret atter faar Raadighed over Statsradiofonibygningens Teaterlokale. Teatret vil paa denne Maade faa en ideel Prøvescene, beliggende saa godt sommuligt i Forhold til Teatrets egen Scene, Paaklædningsværelser og Magasiner. Kunde Teatret yderligere faa det store Studie til Prøvesal, vilde alle Vanskeligheder med Hensyn til Prøveplads være løst, men selv om dette ikke kunde gøres, vil Forholdet dog betyde en saa afgørende Forbedring, at Teatret vilde .kunne indrette sig med disse Lokaler, idet det ogsaa kan benytte Prøvesalen i den nye Bygning og de smaa Værelser i Meza- ninen ud mod Heibergsgade. 20

Made with