BetænkningTeaterkommissionen_1933

15 0

B. Kommissionens Stilling. Ad I. Abonnementsordningen. Kommissionen tager de af Udvalget meddelte Oplysninger til Efterretning og stiller ikke Forslag om Ændringer i den bestaaende Tilstand.

Ad II. B illetpriserne. Kommissionen fremsætter følgende Udtalelse:

Ved Fastsættelsen af Det kongelige Teaters Priser maa der kunne tages Hensyn til, at Teatret har som Formaal at arbejde for saa vide Kredse i Befolk­ ningen som muligt, og at Prissatserne ogsaa maa aabne Adgang til, at saa mange som muligt besøger Teatrets Forestillinger. Dette fører til, at baade Kommissionen og Teatret helst ser Billetpriserne sat saa lavt som muligt. Paa den anden Side er Kommissionen paa det rene med, at man ogsaa er nødt til at tage rent forret­ ningsmæssige Hensyn til, hvilke Priser og hvilket System der giver den største Indtægt. Bedst bliver derfor efter Kommissionens Opfattelse den Ordning, der —• foruden gennem Folkeforestillinger og Eftermiddagsforestillinger, Studiepriser, Abonnement og „Skoleabonnement“ — giver almindelig Adgang til Teatret til overkommelige Priser, men tillige aabner Mulighed for ved visse Lejligheder at skaffe Teatret en virkelig betydelig Indtægt, der kan lette den økonomiske Byrde, Driften i Almindelighed lægger paa Teatret og derigennem paa det offentlige. Ad III. F ripladser og Fribilletter. Kommissionen kan henholde sig til Udvalgets Bemærkninger og har intet principielt at bemærke til den nuværende Ordning, idet man — ligesom Udvalget — dog maa være enig med Teaterchefen i, at der fortsat stræbes efter en rimelig Begrænsning af Fribilletterne. Ad IV. S tatsafgift. Kommissionen har i Afsnittet om det kulturelle Fond taget Standpunkt til denne Afgift, Side 94 ff. Ad V. Skolerne. 1. Balletelevskolen. Kommissionen slutter sig til Udvalgets Fremstilling og stiller ikke positive Forslag, men fremhæver, at der administrativt baade med Hensyn til Tidspunktet for Elevernes Optagelse, til Tilsynet med Eleverne, til Planen for Læseskolen og dennes Gennemførelse uden unødvendige Indgreb i Skolevirksomheden ved Prøver og lignende maa tages alle Forholdsregler, som kan formindske de uheldige Sider ved et Skoleliv indenfor Teatret og dettes Krav til Elevernes teatermæssige Ud­ dannelse og Anvendelse. 2. Den dramatiske Elevskole. I Tilslutning til Udvalgets Oplysninger og Indstilling udtaler Kommissionen, at den dramatiske Kunst som enhver anden Kunst kræver en passende tilrette­ lagt Uddannelse af den udøvende Kunstner. Elevskolen har en Mission ikke blot for Det ’kongelige Teater, men ogsaa for Privatteatrene og for den danske Skue­ spillerstand, og den er af særlig Værdi af Hensyn til Omsorgen for det danske Sprog paa den danske Scene. Det er Kommissionen bekendt, at Teatret i Aar fra Elevskolens Undervisningsplan har fjernet Undervisning i Taleteknik og Stemme-

Made with