BetænkningTeaterkommissionen_1933

1 4 4

for Billetter, der efter Aftale med de under den offentlige Folkeskole henhørende Skoler og andre Skoler, der giver tilsvarende Undervisning, i Undervisnings- øjemed leveres til Elever i saadanne Skoler. Ifølge den fornævnte Lovbestem­ melse er der imidlertid ogsaa Mulighed for, at de Forestillinger, der tjener til Oplysningens Fremme, kan fritages for Statsafgift, og det forekommer Udvalget, at mange af Teatrets klassiske Forestillinger i første Række kan siges at tjene dette Formaal. Dette gælder jo navnlig Teatrets Opførelser af danske Klassikere: Holberg, Ewald og Oehlenschlåger, men ogsaa mange Operaopførelser maatte kunne falde ind under denne Ramme. Teatrets 2 Prøve-Operaforestillinger i Forum opnaaede saaledes Skattefrihed. V. Skolerne. Ved Det kongelige Teater er der Balletelevskolen, den dramatiske Elevskole, der omfatter en Opera- og en Skuespilskole, samt endelig Danseskolen, der er delt i et ældste og yngste Hold. Balletelevskolens Formaal er at bibringe Balletbørnene de nødvendige Skolekundskaber, idet disse Børn, der ved Teatrets Foranstaltning uddannes til Dansere og Danserinder ved Balletten, af Hensyn til deres Træning og deres Deltagelse i Teatrets Forestillinger ikke vil kunne følge Undervisningen i en al­ mindelig Skole. Det første Forsøg paa at oprette en Skole for Balletbørnene blev gjort i 1813, men først fra 1857 kan der siges at have været en virkelig Skole for Balleteleverne. I 1878 skete der vigtige Reformforbedringer, og i de forløbne Aar er der foretaget mange Ændringer med en Udvidelse af Undervisningsfagene. Som Grundlag for Undervisningen benyttes de almindelige for Folke-, Mellem- og Realskolen foreliggende Lærebøger, dog lægges der i langt højere Grad end ved andre Skoler Vægt paa dansk Litteratur og Litteraturhistorie. Lærebøger anvendes dog kun, naar alle Børn er til Stede, og paa de Dage eller i de Timer, hvor en Del af Eleverne er optaget ved Prøver, maa Lærerne under Samtaleform søge at bibringe Eleverne almene Kundskaber. Der undervises ogsaa i Sprog, blandt hvilke Fransk betragtes somHovedsproget. Skolen afsluttes uden Eksamen. Der undervises fra 12—18 ugentlige Timer, og da Undervisningen i visse Perioder paa Grund af Elevernes Deltagelse i Prøver er ret uregelmæssig, varer Undervis­ ningen som Regel til Elevens fyldte 17. Aar. Elevernes Standpunkt til Kund­ skaber angives at være relativt tilfredsstillende, men Skolens Leder har dog peget paa, at der tiltrænges en bedre Sprogundervisning samt en Forbedring af de yngste Elevers Undervisning. Den aarlige Udgift for Teatret ved Balletelevskolen udgør ca. 13 000 Kr. En Forbedring af Sprogundervisningen vil antagelig medføre en aarlig Merudgift paa 12 å 1 300 Kr., medens Indretning af en særlig Undervis­ ning for de yngre Børn vil koste ca. 2 000 Kr. aarlig. Hvis man ikke vil ofre dette Beløb, foreslaar Lederen, at man ligesom i tidligere Tid fordrer, at Eleverne inden Optagelsen skal have gaaet i Skole i mindst et Aar. Udvalget maa foretrække denne sidste Udvej og skal i øvrigt bemærke, at selv om Balletelevskolen set fra et kundskabsmæssigt Standpunkt under de givne Forhold arbejder tilfredsstillende, kan der dog af pædagogiske og andre Grunde være Betænkeligheder ved Opret­ holdelse af en saadan Skole. Livet inden for Teatret er ikke sundt for Børn, og det kan virke uheldigt paa et Barns aandelige Udvikling, at det sidder paa Skole­ bænk med Børn, der alle er bestemt for en og samme Livsvej. Anvendelse af

Made with