BetænkningTeaterkommissionen_1933

13 4

1933—34’s Vedkommende ogsaa paa Grund af en enkelt Forestillings kassemæssige Succes. Det er imidlertid Mindretallets Opfattelse, at det ikke vil være muligt at foretage yderligere Udgiftsreduktioner — bortset fra spredte Gagereduktioner eller ved eventuelle yderligere Reduktioner af Personalet — af væsentlig Betydning, ogsaa under Hensyn til at man formentlig i den nærmeste Tid maa regne med for­ øgede Udgifter paa visse Omraader somFølge af den almindelige Prisstigning. Det er derfor Mindretallets Opfattelse, at Det kongelige Teater i sinnuværendeDriftsform med Opretholdelse af de 3 Kunstarter vil kræve et Tilskud udefra paa ca. 1,2 Mill. Kr. aarlig —hvis man da vil fastholde dels Teatrets Repertoireforpligtelser i deres fulde Omfang, dels vil afstaa fra at søge Indtægterne forøgede ved Fremførelse af Forestillinger, der vel kassemæssigt kan byde visse Fordele, der imidlertid efter Mindretallets Opfattelse maa betegnes som smaa og kortvarige, naar de sammen­ holdes med den blivende Svækkelse af Interessen for Det kongelige Teater, som Fremførelse af saadanne Forestillinger uvægerlig fremkalder hos Det kongelige Teaters sande Venner. Man maa imidlertid gøre sig klart, at et saa stort Beløb som ca. 1,2 Mill. Kr. aarlig ikke vedblivende kan og ej heller bør ydes fra Statens Side. Heri er der heller ikke nogen Uenighed mellem nærværende Mindretal og Flertallet. Uenigheden kommer først frem, naar Talen bliver om, hvorfra det Be­ løb paa ca. 1,2 Mill. Kr., der skal skaffes udefra, skal tilvejebringes, og om Mu­ ligheden herfor overhovedet. Det har været nærværende Mindretal en meget stor Skuffelse, at det ikke er lykkedes Udvalget for Storkøbenhavns Støtte at opnaa et i finansiel Henseende bedre Resultat end Tilfældet er. Det beskedne Beløb paa 100 000 Kr. aarlig, der stilles i Udsigt fra Hovedstadskommunernes Side, og som tilmed fordres vederlagt med Billetter, maa efter Mindretallets Opfattelse betragtes som ganske utilfreds­ stillende, ‘ At en Hovedstadsbebyggelse, der rummer mellem en Trediedel og en Fjerdedel af Landets samlede Indbyggerantal, og af hvis Beboere Teatret saa godt som udelukkende rekrutterer sit Besøg, ikke har ment at kunne strække sig videre end sket er, bibringer efter Mindretallets Opfattelse hele Planen om Tilskud udefra en saadan Svækkelse, at dens Virkeliggørelse formentlig allerede derved maa siges at være umuliggjort. Hovedparten af det Beløb, der efter de regnskabsmæssige Opstillinger skal skaffes udefra til Opretholdelse af Det kongelige Teater i sin nuværende Drifts­ form, foreslaas tilvejebragt ved Dannelse af et saakaldt Kulturfond, hvis væ­ sentligste Indtægter skulde skaffes fra Statsradiofonien, derved at der paalægges visse radiofoniske Udsendelser Forlystelsesskat i Lighed med Teatret, hvilken Forlystelsesskat — baade Teatrets og Radiofoniens — tænkes at indgaa i Kultur­ fondet. Medens Medlem af nærværende Mindretal H immelstrup er en Tilhænger af og finder det naturligt, at der af Radiofonien —ogsaa ud over de Indtægter, der flyder af det daglige Samarbejde mellem Radiofonien og Teatret — ydes Bidrag til Opretholdelse af Det kongelige Teater paa Grund af den nære kunstneriske og kulturelle Sammenhæng, der bestaar mellem disse 2 Institutioner, er Medlem af Mindretallet P inholt en Modstander af Tilvejebringelsen af et saadantKulturfond, og iøvrigt en Modstander af, at der paalægges Radiofonien Ydelser udover, hvad der er begrundet i de fra Teatret modtagne Ydelser. Men hvad enten Synspunk­ terne her er disse eller hine, bliver tilbage den Kendsgerning, at det formentlig vil være forbundet med store Vanskeligheder at faa tilvejebragt en økonomisk Forbindelse mellemRadiofonien og Teatret, der giver Sikkerhed for en saa betydelig økonomisk Støtte til Teatret fra Radiofonien, som Teatrets Opretholdelse i sin nuværende Form nødvendiggør.

Made with