BetænkningTeaterkommissionen_1933

12 4

paa Verdensnavnene i Operaen med de fyrstelige Gager. Her vilde det blive en Karikatur af Opera, hvor man ganske vilde gaa Glip af den danske Operas særlige Styrke i Spillet og det kunstneriske Sammenspil. Dertil kommer, at man dog nok med Sikkerhed kan forudsige en over­ ordentlig Forringelse af Orkestret. Skal det kongelige Kapel afløses af et Teater­ orkester, der i en „Operamaaned“ suppleres med et Antal fremmede Musikere, endda i Maj Maaned, hvor Tivoli er begyndt, saa har i alt Fald vor Opera for stedse mistet den straalende orkestrale Støtte, den nu har. Forventningen om Interesse fra Publikums Side for „Opera af denne Art er efter min Mening letsindig. Og endelig er Maj Maaned daarlig for Skuespil­ udsendelser til Provinsen. Altsaa: Vil man ikke opretholde Operaen hele Aaret med eget Operaper­ sonale og med det rigtige Kapel, saa er der efter min Mening kun én Udvej: at overlade alt Operavæsen til den — i operamæssig Henseende — forringede Udsen­ delse fra Radioen og at indrette Teatret helt uden Opera. At opføre en Operette henimod Sæsonens Slutning med Skuespil- og Balletkræfter og enkelte fremmede Sangere lod sig maaske gøre. Efter min Opfattelse maa Tanken om den sammentrængte Operasæson altsaa afvises som i enhver Henseende uheldig. Naar man har villet fremstille det saaledes, at man dog derved bevarede Rammerne og derved Muligheden for at gen­ optage den normale Operadrift, er dette uden Virkelighed. Er Kapellet tilintet- gjort, Operapersonalet splittet og Repertoiret tabt, saa vilde Operaens Genop­ tagelse blive en Start saa godt som fra ny, der vilde koste Masser af Tid og Masser af Penge. Man gør bedst i at se Sagen lige i Øjnene: den sammentrængte Opera­ sæson betyder Operaens Nedlæggelse. Jeg har i det foranstaaende forudsat, at Balletten blev opretholdt i det nu­ værende Omfang eller rettere sagt i samme Omfang som forudsat i det nye Bud­ get for Teatret med alle tre Kunstarter. Selvfølgelig lader dette sig gøre, og det er jo muligt, at man i alt Fald en Tid vil gøre det af Hensyn til vor Ballets nationale Karakter, dens høje Standard og dens Publikumsyndest. Kunstnerisk er Forholdet jo heller ikke det, at Balletten maa ses som et Appendix til Operaen, og dennes Nedlæggelse behøver derfor teoretisk set ikke at drage Ballettens med sig. Men det er min Overbevisning, at Balletten i høj Grad vil tabe ved Kapellets Omdan­ nelse til et Teaterorkester, og at man snart vil gaa over til at nedlægge Balletten som selvstændig Kunstart og kun opretholde den som Figurantpersonale i de blan­ dede Skuespilforestillinger. Saa vil den danske Ballets Saga være ude, man vil nedlægge Balletskolen og Balletten somAfdeling og efterhaanden antagelig gaa over til til de enkelte Forestillinger ude fra at hente de nødvendige Dansere og Danser­ inder til at figurere i Komparseriet. Man vil herved antagelig kunne spare 100 000 Kr. om Aaret paa Udgiftssiden. Men selvfølgelig vil det i høj Grad forringe Fore­ stillingernes Kvalitet. For et kongeligt Teater uden Opera, men med Ballet og Orkester som foran beskrevet og med fuld Repertoirepligt vilde jeg i Henhold til det anførte antage, at et Budget kunde opstilles omtrent saaledes: