BetænkningTeaterkommissionen_1933

12 2

1 Million Kr. aarlig. Men nogensomhelst talmæssig Dokumentation blev ikke forsøgt. Jeg kan derfor heller ikke paavise Fejlene, men kun forsøge ved egne Opstillinger nogenlunde at faa de rigtige Tal frem. Jeg forsøger da i det efterfølgende at udfinde, hvilke Besparelser man kunde opnaa ved at nedlægge Operaen og erstatte dens Aftener med Skuespil. Besparelsen ved denne Driftsform i Sammenligning med den nuværende maa for­ mentlig være den Sum, det koster at opretholde Operaen. Det bliver forholdsvis let bagefter at se paa, hvorledes det vilde stille sig, hvis man gav lidt Opera paa Slutningen af Sæsonen. Operaens Solistpersonale staar i 1933 34 med en Lønningssum paa Ml 200 Kr. Dette Beløb maa helt medregnes; der kan ses bort fra, at Kunstnere fra den ene Kunstart undertiden medvirker i den anden. Den samlede Udgift til K oret er beregnet til 143 000 Kr. + et Beløb for Brug af egne Klæder; jeg afrunder da Beløbet til 150 000 Kr. Men Korets Personale anvendes i høj Grad i Skuespil og Ballet. Lad mig sige, at de % af Udgiften falder paa Operaen, altsaa 100 000 Kr. Og saa er der endda ikke taget Hensyn til, at der vel ogsaa bliver Brug for Kor i de Skuespilforestillinger, der skulde erstatte de udgaaende Operaforestillmger. K a p el­ u d giften er regnet til 412 000 Kr. Men da man vil bevare 32/58 + vel i alt Fald en af Kapelmestrene for Skuespilaaret, kunde der i alt Fald ikke regnes med en Bespa­ relse paa over 200 000 Kr. Disse 3 Poster tilsammen udgør altsaa lidt over 500 000 Kr., men der er i disse Tal medregnet Sufflør, Bepetitører o. s. v., som ialt Fald delvis maatte enten bevares eller erstattes, saafremt man skulde have Skuespil hver Aften, tildels med Musik. Paa alle de andre Konti maatte Besparelserne ved Operaens Afskaffelse blive forsvindende, en Ubetydelighed til Operaskolen, til Instrumenter og til Musikalier. Der er muligvis dem, der mener, at der skulde kunne spares væsentlig paa Scenemandskab, Kostumer og Dekorationer, men dette er efter min Mening en Fejltagelse. Scenemandskabets Størrelse bestemmes jo i væsentlig Grad af Forestillingernes Størrelse og Kravet til fornødent Personale til hurtigt Sceneskifte. Men i denne Henseende indtager Operaerne ingenlunde en Særstilling. Det er mindst lige saa ofte de store, blandede Skuespilforestillinger som „Faust“, „Stor Staahej — „En Skærsommernatsdrøm“, „Den hvide Ring“ „Hellig tre Kongers Aften“ o. s. v., der stiller de store Krav. Og med Hensyn til Udstyr tror jeg heller ikke, der vilde vindes synderligt. Det maa erindres, at gives der et Par og tyve forskellige Operaforestillinger i Løbet af en Sæson, saa er langt de fleste hentet fra det staaende Repertoire, og næppe mere end 3 eller 4 af Forestillingerne kommer med nyt Udstyr. Og skal Skuespillet fylde ud for de bort­ faldende Operaforestillinger, maa Skuespilindstuderingernes Antal forøges, hvilket ogsaa koster Udstyr, og efter min Mening vilde man, hvis Sæsonen eller de 7 eller 8 Maaneder blev operaløse, i høj Grad kræve blandede Forestillinger med Musik, altsaa Forestillinger, der gennemgaaende kræver stort Udstyr. Men lad mig nu for Sikkerheds Skyld regne med 50 000 Kr. i Besparelse til Dekorationer, Dragter, Paaklædere o. s. v., saa har vi en Sum paa 550 000 Kr. Paa den anden Side vil saa ubetinget staa en Merudgift til Skuespilpersonale. Hvorledes man har tænkt sig at supplere Skuespilpersonalet, ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg vil dog antage, at man, naar Skuespillet skulde bære Sæsonen igen­ nem', vilde blive nødt til at belaste Kontoen med nogle meget tungt vejende Gager. Jeg gaar ogsaa ud fra, at man med Henblik paa visse Forestillinger vilde sikre sig enkelte Sangere med særlig Skuespilevne. Endvidere vilde Udgiften til Statister