BetænkningTeaterkommissionen_1933

12

spillernes Haand saavel som kommunalt Styre og henviser til de i disse Henseender gjorte sørgelige Erfaringer. Kommissionen stiller i Spidsen for sit Forslag en bestemt og udtrykkelig Udtalelse fra Statens Side, at Det kgl. Teater er en Statsinstitution under Overtilsyn af Ministeren for Kirke- og Undervisnings­ væsenet. Kommissionen angiver derhos som Vilkaar for Statsstøtte, at Teatret har den almindelige Forpligtelse at virke for Skønhedssansens Uddannelse hos Folket og den særlige at fremme Udviklingen af den nationale dramatiske Kunst. Kom­ missionens Forslag omfatter baade Skuespil, Opera og Ballet. Særlig med Hensyn til Kapellet bemærker den, at det kgl. Kapel stadig hos os har været at betragte som Instrumentalmusikkens Højskole; vil Danmark holde paa sit Standpunkt i æstetisk Henseende, har det kgl. Kapel Krav paa at være med i Statens Interesse og Beskyttelse; vil man se frem i Tiden, kan man vel være i nogen Tvivl om den musikalske Kunst maaske vil give sig Udtryk i andre Hovedformer end dem, der nu bruges og betragtes som de væsentlige, men der er ingen Tvivl om, at den symphoniske Form vil holde sig længe. Med Hensyn til Teatrets administrative Forhold foreslaar Kommissionen, at Teatret styres af en Direktør som kgl. Embedsmand, at ogsaa det Direktøren underlagte Personale for en væsentlig Del (indenfor % af Lønningssummen) bør have Adgang til kgl. Ansættelse, at der som Vilkaar for fast Ansættelse kræves 3 Aars Prøvetid, en vis Alder (25 Aar for Mænd, 21 Aar for Kvinder) og for Kapellet Konkurrenceprøve, samt at der oprettes en Livrente- og Pensionsfond, hvortil Teatret aarlig indbetaler 10 pCt. af Gagebeløbet. Teatrets Budget forelægges hvert Aar forud for Ministeren til Godkendelse, men optages ikke i Finansloven, paa hvilken alene Statskassens Tilskud, der fast­ sættes til 43 000 Rdl., opføres. Spørgsmaalet om Dobbeltscenedrift forelaa ikke for Kommissionen af 1851, derimod behandler denne den Vanskelighed, der opstaar ved det faste Stats­ tilskud, saafremt der ikke skaffes en vis Reserve til Udligning af mulig svigtende Forestillingsindtægt. — Den Fordring, der er stillet til Kommissionen, at der stræbes hen til, at Statskassens Tilskud indskrænkes til en fast Sum med Bortfald af alle andre Krav, kan, saafremt Teatret ikke bør sættes ud af sin Forbindelse med Staten, ikke tilfredsstilles alene derved, at dets Indtægter og Udgifter reguleres ved Lov. Kommissionen finder en nogenlunde tilfredsstillende Garanti dels i Oprettelsen af et Reservefond, for hvis Opsamling og Anvendelse der gives lov­ bestemte Regler, dels i at forvandle enkelte af Teatrets Udgifter, som efter deres Natur egner sig derfor, f. Eks. ekstraordinære Understøttelser, Spillepræmier og Teaterdirektørens Løn, fra en fast til en fluktuerende Størrelse, sat i Forhold til Indtægten, stigende eller faldende med denne. Som bemærket fik denne Kommissions Forslag ikke Lovkraft, men flere af Betænkningens Synspunkter gav sig — som tidligere omtalt — Udslag i Praksis og er tilmed kommet til Udtryk i den første Lov omDet kgl. Teaters For­ hold af 1903. Trods alle Bestræbelser for at opretholde Rigsdagens og Kommissoriets Principper lykkedes det ikke at naa det opstillede Maal. Bortset fra overordentlige Statstilskud maatte Statskassen i en Række af Aar foruden det faste aarlige Til­ skud paa 50 000 Rdl. udrede andre dels direkte, dels indirekte Tilskud til Beløb, der i enkelte Aar var lige saa stort og i de fleste Aar ikke synderligt mindre end det faste Tilskud.