BetænkningTeaterkommissionen_1933

1 1 1

imod 90 pCt., hvilket vel nok er noget nær det højeste, man overhovedet kan regne med i Praksis for et Teater med Repertoirepligt. Da Spørgsmaalet om Billetpriser og Abonnement behandles i et andet Udvalg, skal jeg herom blot bemærke følgende: Der er ved Begyndelsen af Sæ­ sonen 1933—34 gennemført en Nedsættelse af Teatrets Billetpriser med gennem­ snitlig ca. 14 pCt. I 1932—33 indspilledes paa den gamle Scene ca. 930 000 Kr. Det tør nu sikkert antages, at Salget i indeværende Aar gaar saa meget frem, at der ikke alene opnaas Dækning for de 130 000 Kr., som svarer til den anførte Nedsættelse paa 14 pCt., men yderligere indtjenes 150 000 Kr.; den samlede Salgsfremgang udgør, beregnet paa denne Maade, 280 000 Kr., altsaa 30 pCt. af Indtægten i 1932—33; men hertil kommer yderligere en betydelig Merindtægt ved Programsalg og ved Publikumsgarderoberne, Omsætning i Restauranten o. s. v. Der har antagelig været forskellige Faktorer, der bar medvirket til denne store Stigning i Salget. Statistiken over Salgs- og Fyldningsprocenterne er interessant. For mig virker de ubetinget som Bevis for, at det er Krisen, der har sat ind overfor Teatret. Selvfølgelig tør jeg ikke benægte Muligheden af, at Dobbeltdriftens Konkurrence mellem de to Scener kan have spillet en Rolle til Nedbringelse af Salget, men saa maatte dog 1931—32 have været mere præget heraf, og det rigtige Nedslag kommer jo først i 2. Dobbeltdriftsaar. At Besøgsprocentens Nedgang langt fra har holdt Trop med Salgsprocentens, betyder, at de besøgende gennemsnitlig har betalt mindre for deres Billet. I denne Statistik spiller ganske vist Skolescenens ældste Hold og de Studerende ind, men jeg tror dog, at langt den væsentligste Forskyd­ ning skyldes, at Publikum i stigende Grad har søgt de billigere Priskategorier, og at færre har købt til forhøjede og dobbelte Priser. Da Fyldningsprocenten allerede nu er meget høj, tror jeg ikke, den vil blive forøget ret meget ved en ny Prisnedsættelse, som derfor efter min Mening vilde bringe Tab; selv om jeg personlig gerne saa en ny Prisnedsættelse, maa jeg derfor mene, at saa vel Priserne som det udmærkede automatisk regulerende System med almindelig Pris, dobbelt Pris og forhøjet Pris bør opretholdes, idet der formentlig ogsaa i høj Grad maa tages Hensyn til, hvilke Priser der giver den størst mulige Indtægt i Forbindelse med godt Besøg. Med Hensyn til Abonnement mener jeg ogsaa, at man skal blive staaende ved det nuværende System. Dog tror jeg, at man skal ophøre at give Abonnenterne Programmet gratis. Kun er jeg meget i Tvivl om, hvorvidt man stadig skal holde Onsdagen fri. Vore Onsdage har bekræftet, at Onsdag er en god Salggdag, men de har samtidig vist, at næsten ikke én Forestilling kan tage mere end ca. 60—65 pCt. Salg uden Abonnement. Min Opfattelse, at det samlede Abonnementstal ikke vilde være blevet stort større end nu, selv om vi havde holdt Onsdagen med i Fordelingen, kan ikke belægges med Beviser, men er man af den Opfattelse, bør man vedvarende holde Onsdagen fri. Men ganske afgørende i denne Henseende maa det være, om Kommunerne vil støtte Teatret ved Køb af Forestillinger til Skolebørn og ubemidlede; i saa Fald bør der holdes en Dag fri hertil, men saa er Onsdagen næsten for god; saa kunde Onsdag byttes med Mandag. Jeg holder altsaa i mine Tanker stadig kun 4 Dage i Abonnementet; men jeg tilføjer, at det efter min Opfattelse ikke vilde betyde nogen Fordel i det endelige Resultat, om der igen blev 5 Abonnementsdage. Da Teatrets Folkeforestillinger er godt besøgt og ved ca. 90 pCt. udsolgt Hus giver det krævede Gennemsnit, mener jeg, at de bør opretholdes, særlig for

Made with