Betænkning_1881

83

175,000 □ A l., til Selskabet for en Sum af 130,000 Kr., dog med Forbehold af Ret for Communen til, naar Terrainet i Tiden maatte ophøre at benyttes til Jernbanens Drift, da for en Pris af 40 Skilling pr. □ A l. at erholde tilbage den Del af det overdragne Terrain, som ikke under den nævnte Eventualitet ifølge en med Regjeringen afsluttet Overenskomst var betinget at skulle tilfalde Staten, hvorhos Communen gik ind paa, at en Del af den daværende Farimagsvei nedlagdes og erstattedes ved en for Selskabets Bekostning ny anlagt Farimagsvei fra Vesterbrogade langs Vandværkets vestlige Grændse. Forholdet til Staten med Hensyn til Erhvervelse af Areal til den nye Banegaard ordnedes ved Skrivelse af 6 te Marts 1863 fra Indenrigsministeriet og, efter Udstedelsen af et Revers fra Selskabet af 8 de Februar 1866, ved allerhøieste Resolution af 12te April s. A. Herefter overlod Regjeringen Selskabet til JBanegaardsanlceg det hertil fornødne Areal af Fæstningsterrainet nord for Vesterbrogade, ca. 75,000 □ AL , samt derhos til fr i Disposition som almindelig Eiendom tvende Grundstykker af samlet Areal 57,840 □ AL af det Terrain syd for Vesterbro, der i sin Tid ved kgl. Resolution at 4de Juni 1845 var overladt Selskabet til Banegaardsanlæg med Forpligtelse for Selskabet til, hvis Jern­ banen i Tiden skulde blive opgiven, da uden Godtgjørelse at lade Grunden falde tilbage til Staten. Selskabet gav paa sin Side af det ved den nævnte kgl. Resolution af 4de Juni 1845 Selskabet overladte Areal syd for Vesterbro Afkald paa et Areal af 102,400 □ A1., der stilledes til Statens Raadighed og afleveredes til Militairetaten, hvorhos Selskabet ved det ovennævnte Revers af 8 de Februar 1866 indrømmede, at den oven- angivne Servitut, som ifølge Resolutionen af 4de Juni 1845 havde hvilet paa det af Staten til Banegaard i sin Tid afgivne Terrain syd for Vesterbrogade, overførtes til 160,790 Q AL af det af den nye Banegaard nord for Vesterbrogade, indtagne dels fra Staten og dels fra Communen erhvervede, Areal, som saaledes altsaa uden Vederlag skulde tilfalde Staten, naar Arealet ikke længer benyttedes som Banegaard. Naar man nu, efter saa lang Tids Forløb, seer tilbage paa hele denne Sags Gang, saaledes som den ovenfor er fremstillet, med dens forskjellige Svingninger, vil man muligvis undres over, at der udkrævedes saa omfattende og langvarige For­ handlinger, for at komme til den endelige Afgjørelse; men det maa da — naar man vil vurdere Forholdene paa rette Maade — ikke oversees, at Jernbanevæsenet paa den Tid endnu var i sin første Ungdom her i Landet, at som en Følge heraf Forestillingerne om alle Jernbanernes Anlæg og Drift vedrørende Forhold endnu dengang ikke vare saaledes udviklede, som de bleve ved senere Tiders Erfaring, at man ikke dengang havde — eller kunde have — noget klart Begreb om Udstrækningen af den Udvikling, som Trafiken paa de sjællandske Jernbaner senere har faaet, og at der, da der ved Loven af 19de Februar 1S61 blev taget Bestemmelse om Anlæget af en nordsjællandsk Jernbane, ikke havde fundet Overveielser Sted om denne Banes Retningslinie og om alle de vanskelige Spørgsmaal, som stode i Forbindelse hermed, og hvorom man hverken i