Betænkning_1881

76

en Forhandling herom, under Forsæde af den kgl. Commissarius ved de sjællandske Jernbaner, mellem Delegerede for Magistraten og Bestyrelsen, hvilken Forhandling tillige tiltraadtes af en Delegeret for Krigsministeriet (Oberstlieutenant Dreyer). Disse For­ handlinger førte ikke til Enighed, idet det nu af Communens Delegerede (Borgerrepræsentant, Tømmermester Kciyser og Stadsingenieur Colding) stilledes som en ueftergivelig Betingelse for Communens Samtykke til den valgte Retningslinie, at Banen, hvor den skulde skjære de 2 Hovedadgangsveie til Byen, nemlig Vester- og Nørrebro, førtes enten over eller under disse Veie, og Communens Delegerede anbefalede navnlig en af den ene af dem (Colding) foreslaaet Plan til at lægge Banen i Gjennemskjæringer under Veienes Niveau. Denne Plan modsatte Selskabets Delegerede (Medlem af Bestyrelsen, Etatsraad Schovehn, og den administrerende Directeur, Etatsraad Dothe) sig bestemt saavel af Hensyn til de tekniske Ulemper, hvormed dens Gjennemførelse og Banens Benyttelse derefter vilde være forbundne, som af Hensyn til de betydelige Bekostninger, den vilde udkræve, idet det Beløb, hvormed Banens Anlægscapital herved vilde forøges, af Jernbaneselskabets Delegerede beregnedes til 1,200,000 Kr. å 1,400,000 Kr. (medens Stadsingenieur Colding kun havde anslaaet Bekostningen til ca. 400,000 Kr.), og da Krigsministeriets Delegerede erklærede, at de militaire Interesser vare til Hinder for de foreslaaede Gjennemskjæringer paa Fæstningens Grund, hvorfor Krigsbestyrelsen vilde nægte Tilladelse hertil, samt da Indenrigsministeriet fandt Banens Anlæg i Nedsænkninger under Vester- og Nørrebro aldeles utilstedeligt, kunde der følgelig ikke være Tale om at gjennemføre denne Plan, Og imod at føre Banen ovenover Vester- og Nørrebro talte i endnu liøiere Grad de .anførte Grunde, saavel tekniske som øconomiske, ligesom det maatte ansees for givet, at en saadan Plans Gjennemførelse ligeledes vilde støde paa Modstand fra Krigsbestyrelsens og Indenrigsministeriets Side. Derimod fremkom der under de Delegeredes Forhandlinger subsidiairt en Plan, der gik ud paa at søge at indskrænke Ulemperne ved Banens Anlæg i Niveau over de befærdede Adgangsveie ved at begrændse Overskjæringen til Vesterbro og føre Banen gjennem det af Ladegaardsaaen passerede Terrain, bort fra Fæstnings­ volden og Søerne, ad en Dæmning over den nordøstlige Ende ad St. Jørgens Sø eller over den Dæmning, der adskiller St. Jørgens Sø’s tvende Vandbassiner, og medens Indenrigsministeriet, ligeoverfor de fra Communens Delegerede fremkomne Forslag til at føre Banen enten under eller over Adgangsveiene til Byen, ikke fandt Anledning til at fravige den Forudsætning, hvorfra man ved hele det paagjældende Anlæg oprindelig var gaaet u d , nemlig at Banen paa Kjøbenhavns Grund skulde anlægges i Terrainets naturlige Niveau, men heller ikke miskjendte Ulemperne ved Overskjæringen af de vigtigste Adgangsveie til Byen, om det end ansaae de Betænkeligheder, som Magistraten nærede herimod, og som havde fundet en stærk Gjenlyd i Befolkningen, for meget overdrevne, fandt Ministeriet i den saaledes fremkomne subsidiaire Plan til Banens Retningslinie en Udvei til at komme bort fra de paagjældende Vanskeligheder. Idet Ministeriet derfor ganske opgav den foreløbigt approberede Retningslinie for Banen mellem Banegaarden Syd for Vesterbro og Tuborg, stillede det, paa Basis af den senest omhandlede Linie ad Ladegaardsaaen, i Skrivelse af 7de November 1861, Selskabets