Betænkning_1881

62

et paatænkt communalt Anlæg, hvis Flytning eller Opgivelse kan ventes at ville møde Modstand og i ethvert Tilfælde være forbunden med meget betydelige Bekostninger. Terrainet. mellem Kallebodkaien, Vester Voldgade, Stormgades Forlængelse og Tømmergraven synes derimod i sig at forene alle Betingelser for at tilfredsstille de forskjellige Hensyn og Forslag til dettes Afbenyttelse for Jernbanetrafiken er fremstillet i det medfølgende Projekt (Spec. No. 47 c), der tillige viser Forlægningen af Havnebanen. Medens der altsaa for Amagerbanens Vedkommende kræves en ny og selv­ stændig Indmunding syd for Vesterbro, kan det ikke antages, at særlige Foranstaltninger ville være nødvendige ligeoverfor en eventuel Forlængelse af Frederiksundbanen eller Græstedbanen. Anderledes stiller Forholdet sig derimod ligeoverfor en Fortsættelse af Klampenborgbanen langs Øresund til Helsingør. Denne Mulighed synes ikke fjern og bør i ethvert Tilfælde haves for -Gie ved Løsningen af det nærværende Spørgsmaal, navnlig da den vil repræsentere en betydelig Personfrekvens. Allerede nu ere Sporene mellem Hellerup og Kjøbenhavn til sine Tider stærkt belemrede, og naar øresundsbanen føier sig til, er der neppe Tvivl om det Rigtige i at aabne et nyt Indløb for denne Færdsel, saa meget mere som et saadant særdeles let lader sig tilveiebringe ved et Bane­ anlæg mellem Hellerup og den foreslaaede Station ved østerbro. Dette Baneanlæg vil da rettest være at føre øst om Hellerup Station og derefter at slutte til Klampenborg­ banen, saaledes at denne adskilles fra Nordbanen og bliver en selvstændig Bane, der kun ved Stationssporene træder i Forbindelse med Nordbanen til Udvexling af Vogne. Hellerup Station bliver altsaa østation mellem Banerne, og man opnaaer ved denne Ordning ad den korteste Vei at lede og fordele Færdselen paa Klampenborg- og den eventuelle øresundsbane netop til de Punkter, paa hvilke den fortrinsvis er rettet, nemlig Byens Hoveddele: østerbro, Sølvgade og Vesterbro. Tilknytningspunkter. Naar der derefter skal tages Bestemmelse om disse Stationers Omfang og Indretning, træder der paa Driftens Omraade et Forhold til, som ikke kan forbigaaes ved denne Leilighed, nemlig Spørgsmaalet om, hvorvidt Person- og Gods- trafiken som hidtil bør holdes samlet, eller om der bør foregaae en Sondring imellem dem. Flertallet er i saa Henseende gaaet ud fra, at det rettest bør have sit Forblivende ved den bestaaende Ordning paa de sjællandske Baner, idet en Deling af Trafiken i adskilte Driftsomraader befrygtes at ville medføre en baade kostbar og besværlig Drift. Denne Anskuelse kan Mindretallet for sit Vedkommende ikke tiltræde, men maa holde for, at Beskaffenheden af de to Arter Trafik og de Fordringer, der stilles til hver især, ere saa uensartede, at de ogsaa med Nødvendighed kræve forskj ellige Betingelser for deres Betjening. Paa mindre Baner med svag Færdsel kan vel en Forening finde sin Berettigelse, men naar Færdselen har naaet et Omfang, som paa de sjællandske Hoved­ baner, bliver det nødvendigt at følge det samme Spor, som Udlandet forlængst har Deling af Trafiken. I det Foregaaende er det søgt at begrunde Valget af Banesystemet og dets