Betænkning_1881

61 Stignings forholdene overveiende ere heldige og kun ved Udløbet fra Vestbanegaarden vil det være nødvendigt at anvende et stærkere Fald, for at naae tilstrækkelig lavt ned til at passere det bebyggede Parti mellem Ahlefeldtsgade og Gothersgade tilligemed botanisk Have underjordisk og at undgaae Niveauoverskjæringer med de øvrige Gader og Veie. Optagelse af fremtidige Baneanlæg. De ovenfor beskrevne Anlæg have til Formaal at opnaae en fyldestgjørende Betjening af Byens forskjellige Dele ved foruden den nærværende Banegaard ved Vesterbro at tilveiebringe Berøringspunkter med Nørrebro, østerbro og Sølvgaden. Det næste Spørgsmaal bliver da, om det kan ventes, at Fremtiden vil føre nye Banelinier fra Omegnen til Kjøbenbavn, og hvilke Foranstaltninger der i saa Tilfælde ere nødvendige, for at optage dem i Banesystemet. Som saadanne fremstiller sig først Anlceget a f en Bane over Amager fra Dragør, der som bekjendt allerede har været optaget i Loven af 16de April 1873, ifølge hvilken denne Bane skulde føres over Kallebodstrand til et Punkt i Nærheden af Kjøbenhavns gamle Banegaardsplads. Det vilde have været heldigt, om der ved Anlæget af Havnebanen var taget Hensyn til at optage denne Forbindelse, men Havnebanens nuværende Beliggenhed tillader ikke at føre en regelmæssig Togfærdsel op igjennem Bernstorffsgade og medfører ikke en saa bekvem Overgang over Kallebodstrand som nærmere ved Langebro. I Nærheden af denne bør Overgangen formentlig ske, og det ligger da nærmest at henlægge Endestationen til en Linie øst om Tømmergraven, saaledes som angivet paa Planerne (Spec. No. 47 b&c). Men under disse Omstændigheder bør ubetinget Havnebanen forlægges til denne Linie, saaledes at der kan drages Fordel af Stationen ogsaa som Gods- banegaard. Mindretallet tillægger for sit Vedkommende Terrainet mellem Kallebodkaien og Stormgades Forlængelse en ikke ringe Betydning for Jernbanetrafiken og søger denne dels i, at der her forefindes et udstrakt og endnu ubenyttet Areal, der altsaa lettere kan erhverves, og dels i dets heldige Beliggenhed i Nærheden af Banegaarden og umiddelbart ved Byen og Havnebolværkerne. Idet Sporforbindelser herfra let lade sig tilveiebringe — ogsaa med Kvægtorvet — , bliver denne Plads særlig egnet til Godstrafik og bør derfor sikres, for at møde dennes fremtidige Udvikling paa samme Tid, som den er nødvendig for som ovenfor nævnt at kunne optage Forbindelsen med Amager og dermed ogsaa med Christianshavn. Til denne Plads vil da ogsaa passende de af Flertallet omhandlede Oplagspladse langs Kallebodkaien kunne henlægges, og Kravet til Communen paa dette Punkt bortfalde. Naar Flertallet har foreslaaet at erhverve Ladegaardsmarken til Betjening af Godstrafiken, sees det ikke rettere end, at den ovennævnte Plads frembyder store Fortrin fremfor denne, saavel i Henseende til Beliggenheden, idet det er naturligere at søge nærmere ind imod Byen og Havnen med Godslocaliteterne end at fjerne dem yderligere derfra, som ogsaa af Hensyn til, at Ladegaardsmarkens Erhvervelse vil ramme

Made with