Betænkning_1881

57

fra Langebro til Kvægtorvets østre Grændse, som ville være nødvendige til at give denne Kai en Brede af indtil 300 Fod fra Bolværket.

IV. Adolph, Caroc, Ehlers, Fenger, Henrichsen, Holmblad, Jacobsen, Krieger, Meldahl, Bothe, Thomsen og Wenck anbefale: at der i det Omfang og til den Tid, som Forholdene maatte gjøre tilraadelig, anlægges en Banegaard mellem Citadellet og Kalkbrænderierne med de fornødne Sporforbindelser med Nordbanen og den vestlige Hovedbanegaard omtrent som paa den ovenfor fremstillede Plan (Spec. No. 41, jfr. 43) angivet, samt at Staten allerede nu ved Erhvervelse, eventuelt ved Expropriation, af de til disse Anlægs Gjennemførelse nødvendige Grunde søger at sikre Planens Gjennemførelse. Et Mindretal (medundertegnede Wenck) bar afgivet følgende Erklæring: Principaliter maa jeg henholde mig til mit allerede i Aaret 1874 gjorte Forslag til Anlæget af en hel ny selvstændig Godsbanegaard paa et Areal, der skulde indvindes ved Opfyldning i Kallebodstrand, syd for Seilløbet til Gasværket, og sat i Forbindelse med Byen dels ad en Bro over Gasværksløbet og dels ad en Vei vest for Gasværket (Spec. No. 4 &6, jfr. det vedheftede Oversigtshaart, paa hvilket dette Project er angivet med blaa punkterede Linier og blaa Skravering.) Jeg kan nemlig ikke erkjende Rigtigheden af de mod dette Forslag gjorte Indvendinger, saasom den med Anlæget forbundne store Bekostning, Banegaardens afsides Beliggenhed og de formentlig store Ulemper ved en Deling af Trafiken i to adskilte Omraader, hvilke Indvendinger dels ere mindre correcte, dels kun kunne betragtes som udgaaede fra en ensidig Bedømmelse af Forhold, der først efter en rum Tid ville gjøre sig gjældende. Jeg skal i den Anledning kun bemærke, at Tørlægningen af de omhandlede 40 Tønder Landefter min Calcule ikkun viludfordre en Udgift a f . 1,000,000 Kr. hertil kommer Bolværker og Stendosseringer.................................. 500,000 — og øvrige Anlæg, saasom Sporforbindelser med Banen ved Vigerslev etc.. . 500,000 — Tilsammen. . . 2,000,000 Kr. og ikke som tidligere paaregnet 5,000,000 Kr. Projectet forudsætter rigtignok, at Godsbanegaarden paa dette Sted skal modtage alt Gods, der kommer og gaaer med Togene over Roskilde, medens hele Person- Trafiken og Expedition af Gods til og fra Nord- og Frederikssundbanen forbliver paa den nuværende Banegaard, der selvfølgelig for Person-Trafikens Skyld er tænkt udvidet saaledes, som Forholdene efterhaanden maatte fordre det.

Made with