Betænkning_1881

50

Havnebanen syd for Vesterbro, ligesom der heller ikke i denne Banes nuværende Retning ligger nogen absolut Vanskelighed for en Tilknytning til en fremtidig Bane til Christianshavn og Amagt r, har man ikke fundet, at der var tilstrækkelig Anledning til at basere sine Forslag paa en saadan Forandring af Banens Retningslinie, og Fler­ tallet maatte altsaa allerede af denne Grund have Betænkelighed ved at slutte sig til det af det ene Mindretal (medundertegnede Tegner) fremsatte Forslag til Anlæg syd for Vesterbrogade, der forudsætte en Forlæggelse af Havnebanen, og dette saa meget mere som det Sted imellem Stormgadens Forlængelse og Kallebodkaien, hvor dette Mindretal nu foreslaaer en Godsbanegaard anlagt, navnlig paa Grund af Terrainets Høideforhold, er lidet gunstigt for et saadant Anlæg, og som Anlæget af en fuldstændig Godsbanegaard syd for Vesterbrogade og navnlig dens Omdannelse til ogsaa at tjene som Person- banegaard for en Amagerbane uden Tvivl vilde gjøre det nødvendigt at bygge en Tunnel under Vesterbrogade, saaledes som tidligere foreslaaet af den forrige Jernbanebestyrelse, dengang denne havde paatænkt at anlægge en Godsbanegaard syd for Vesterbrogade. Ligeoverfor den i Commissionens Flertal tilstedeværende Meningsforskjel om den Maade, hvorpaa de ovenomhandlede Anlæg i Tilslutning til den nuværende Havnebane blive at gjennemføre, vil det forstaaes, at Flertallet ikke har ment at burde udtale sig ubetinget for eller imod noget af de gjorte Forslag eller tilraade, at noget af disse — med Udelukkelse af det andet — strax søges gjennemført eller sikret, men derimod maatte ansee det for heldigst, om Forholdet foreløbigt kunde ordnes ved, at der med Communen blev truffen et Arrangement om, at der Intet foretoges til Præjudice for. dette Spørgsmaals endelige Afgjørelse i Løbet af en vis nærmere begrændset Frist, efterat Havnebanen er taget i Brug for Trafiken, for at man i Løbet af et saadant Tidsrum gjennem den Udvikling, som dette Anlæg maatte tage, kunde blive i Stand til ad Erfaringens Vei at danne sig en nogenlunde sikker Anskuelse om, hvad der maatte være det Rette. Da der nu ved Loven af 15de Marts 1878 om Forandring i Lov om for- skjellige Jernbaneanlæg af 24de Mai 1875 er givet Regjeringen Bemyndigelse for et Tidsrum af 3 Aar fra Dagen for Havnebanens Aabning for Driften, altsaa indtil den 1ste October 1883, til at afgjøre, om der til Forbindelse mellem Havnebanen og Hoved- banegaarden foruden Niveausporet over Vesterbrogade tillige skal anlægges en Tunnel under samme, og da den Omstændighed, at dette Spørgsmaals Afgjørelse saaledes er holdt aaben i det nævnte Tidsrum, vil kunne medføre, at der af Hensyn til et eventuelt Tunnelanlæg ikke disponeres over Jernbanens Grunde mellem Bernstorffsgade og Rewentlowsgade, forekommer det Commissionen, at Forholdet naturligt maatte kunne ordnes derved, at, medens Staten paa sin Side af Hensyn til bemeldte Tunnelanlæg forpligtede sig til indtil den 1ste October 1883 ikke at disponere over hele det den tilhørende Terrain mellem de tvende nævnte Gader, forpligtede Communen sig paa den anden Side til indtil samme Tidspunkt hverken at disponere over de øvrige, Communen tilhørende Grunde mellem samme Gader eller til at foretage Dispositioner over Grundene langs Kaien, hvorved dennes Udvidelse til en Brede af 300 Fod præjudiceredes.

/

Made with