BeskrivelserNyTheaterbygningKjøbenhavn

69

IV. Bygningernes monumentale Karakter ses af Façadetegningerne og den perspektiviske Frem­ stilling; den sidste viser tillige at Bygningernes Ydre ere i Harmoni med Omgivelserne. Selv­ følgelig bør selve Theaterbyningen fremtræde aldeles dominerende, men bør dog Magasinbygningen fremtræde saaledes, at den paa en iøjnefaldende Maade viser sig som Del af hele Etablissementet og harmonisk slutter sig til Theaterbygningen. Forbindelsesbygningen bør danne en mild Overgang fra den enes Bygningsstil til den andens. Saavidt muligt er det Ydre ordnet symetrisk medHeusyn til den høje Scenebygning, der uvilkaarligen danner Tyngdepunktet. Ved de store Vinduer, de brede Murpiller mellemVinduerne, det kraftige antike Gesims og den over dette anbragte Attik, har Bygningen faaet et imposant Ydre, men modtager dog først sit Stempel af at være et Musernes Tempel ved de fremspringende Frontespicer, baarne af slanke korinthiske Søjler, saavel paa Nord- somVestsiden. Ved den første tilvejebringes en smuk Forhal med en overliggende Altan for de Theaterbesøgende, ved den sidste en smuk Passage og tillige Underkjørsel for Kongehusets Vogne. Paa Frontespicen mod Hotel du Nord er Operaen allegorisk fremstillet; Apollon Musa- getes er anbragt øverst og i Basreliefet ses Polyhymnia foredragende sine Sange, Clio optegnende paa Voxtavlerne og Urania, som vinker en Hyrde, der efter Mythen lærte Sangen af Muserne. Antifixerne, de mindre Basreliefer mellem Vinduerne og de 2de Genier med Lyren, paa begge Sider af den nederste Del tyde hen paa Musiken. Paa Frontespicen mod Kongens Nytorv er Skuespillet allegorisk fremstillet, saavel Kome­ dien som Tragedien. Over Frontespicen er anbragt Thalia med 2de Genier, forestillende Glæden med den tændte Fakkel og Sorgen med den slukkede. I Basreliefet ses Melpomene med et Bil­ lede af Sorgen, og Kalliope, der efter Mythen nærmest slutter sig til Glæden, med et Billede af denne foran sig. Ved Antifixerne og de mindre Basreliefs over Vinduerne er fremstillet forskel­ ligartede Masker. Til, begge Sider af Indgangene ere 2de kvindelige Figurer anbragte, forestil­ lende Oplysningen og Eftertanken. Ved Frontespicen mod Tordenskjoldsgade, hvor de korinthiske Søjler ere erstattede ved Pilastre, er Balletten allegorisk fremstillet. Terpsichore med en større »Harpe lignende Lyre« er anbragt foroven; i Basreliefet ses Erato med den mindre Lyre og Euterpe med Fløjten omgivne af Genier, der svinge sig i Dands. Over Attiken er anbragt Vaser, i hvilke der ved festlige Lejligheder kan anbringes Blus. Over Midtbygningens Hjørner findes bevogtende Gribbe. I den mod Heibergsgade vendende Façade er anvendt joniske Pilastre og en tredie Række Vinduer tilføjet. Paa Frisen er hele Bygningen rundt anbragt Krandse, igjennem hvilke der skaffes Lys til de indenfor værende Rum ved Aabninger dækkede med matte udvendigt fra ikke synlige Glasruder. Paa denne Maade oplyses om Dagen det øverste Garderoberum, den øvre Del af de store Forbindelsestrapper og den øverste Korridor ved Tilskuerpladsen. Den næstøverste Korridor erholder et Lysskær ved Aabninger, dækkede af matte Glasruder og anbragte under Spidsen af de store Vinduers Gesims, saaledes at de udvendigt fra ikke bemærkes. Magasinbygningen har i det Væsentlige samme Stil som Theaterbygningens Bagfaçade. Mod Heibergsgade har den til begge Sider en Pilaster mere end Theaterbygningen, og i begge Sideftøjene findes paa hver 9 Pilastre. Saavidt muligt ere de i underste Etage anbragte store Boutiksvinduer, der paa Midten have Indgangsdøre, bragte i Harmoni med de øvrige Forhold. V. Arbejdet tænkes fremmet saaledes, at der muligvis endnu i indeværende Sommer, i Mangel deraf tidlig i Foraaret 1872, opføres interimistiske Skure paa Grunden II og III og ved Holmens Kanal, hvortil det i Skurene a, b, c, d paa Grunden I beroende Materiel kan overflyttes, saaledes at Grunden til Magasinbygningen kan ryddeligjøres. Denne Bygnings Opførelse tilligemed Kjedel- huset paabegyndes snarest mulig og fremmes saaledes, at de ere bragte under Tag inden Efteraaret