BeskrivelserNyTheaterbygningKjøbenhavn

Altsaa, Theaterbygningen bliver en aflang firkantet Bygning med Front mod Torvet. Dog selv saaledes bestemt, kan Hovedformen naturligvis variere. For det Første rejser det Spørgsmaal sig, som Programmet har ladet staa aabent, om Magasinbygningen bør slutte sig umiddelbart til Scenebygningen, og Heibergsgade som en Følge deraf omlægges, thi sker dette ikke, vil Theatret komme altfor langt frem paa Torvet. Har Bygmesteren her frie Hænder, bliver Heibergsgade vistnok hvor den er; thi 1) ere Magasinerne bedre beskyttede mod Ildfare ved at ligge paa den anden Side Gaden, 2) er det fordelagtigt i arkitektonisk Henseende at kunne give hver af disse Bygninger sin Karakter, 3) vil Magasinbygningens Ydre, naar den skilles fra Scenebygningen, kunne gjøres tarveligere, 4) ville Schjellerups og de romerske Bades Brandgavle ikke give nogen heldig Baggrund for det nye Theater, 5) vilde Gadeplanen blive meningsløs paa dette Sted, 6) vilde man blive nødt til at omlægge den gjennem Heibergsgade løbende Hovedkloak, 7) vil en Overbygning over Gaden, naar Magasinet indrettes fornuftigt, gjøre Færselen til og fra Scenen næsten ligesaa bekvem, som om en Sammenbygning havde fundet Sted. Er saaledes Theaterbygningen skilt fra Magasinbygningen, staa vi atter overfor to eller flere Alternativer. Enten kunne de store Sale, Scene og Tilskuerplads, hæve sig over de øvrige Rum med et højere Tag, eller et uhyre Tag kan i samme Højde spænde over hele Bygningen. Det Første ses paa mangfoldige Theatre, saavel tydske som franske; det Andet havde Schinkel foreslaaet for det af ham projecterede Hamburgertheater, dog det kom ikke til Udførelse af øko­ nomiske Grunde, uagtet man forresten benyttede hans Plan. Det lader sig heller ikke negte, at den højere Midtbygning bedre udtaler Husets Indhold: den eller de større Sale omgivne af mindre Rum, end en slet og ret firkantet Kasse, især naar dennes Sider ikke oplives af Andet end Yin­ duer. Schinkels smukke Tanke, tør man vistnok sige, vilde, udført, have tabt sin bedste Virkning ved at Buerne skulde fyldes med Glas, thi selv om Forskjellen er mindre iøjnefaldende paa en Tegning, er den i Virkeligheden, som man har set det paa Vaticanets Loggier, meget stor. Baade konstneriske og økonomiske Hensyn tale da for en højere Centralbygning med om­ løbende Fløje, om end disse i vort Klima have deres Ulemper paa Grund af Snefald. De kunne dog ogsaa frembyde visse Fordele, hvorom mere senere. Da Bygningen skal vende sin Hovedfront mod Torvet, kunde og burde den her faae en rigere Udsmykning, medens man nøjedes med at give Sidefa^aderne en simpel stor Inddeling navnlig den vestre, som sees mest. Dog hvorledes skaffe en saadan Inddeling, dersom den store Mængde smaa Paaklædningsværelser anbringes her? Selv om man maskerer Højderne som i det nuværende Theater, blive Bredeafstandene mellem Vinduerne jo afhængige af Paaklædningsværelsernes smaa Dimensioner. Det Ønske rejser sig da af sig selv, at kunne lægge den store Masse enkelte Paa­ klædningsværelser ud mod Heibergsgaden, og at offre Bagsiden eller give den en fra den øvrige Bygning noget forskjellig Karakter, for at kunne bringe større Forhold og større Harmoni i Hoved- og Sidefa^aderne, som ses sammen fra Torvet. At lægge de enkelte Paaklædningsværelser langs Scenens Bagside er ogsaa for saa vidt fordelagtigt, som Bygningen derved kan blive kortere, end om Skuespillernes Forsamlingsværelser (Foyers) anbragtes her, thi disse kræve selvfølgelig en større Dybde end Paaklædningsværelserne, som Gangen iberegnet ikke behøve mere end en halv Snes Alen. Nu ligge ganske vist begge Foyers bag Scenen; dog, var der Plads til at lægge dem paa Siderne, da vilde de neppe ligge mindre bekvemt, ja man kunde paa denne Maade faa begge nærmere Scenen, end om de lægges over hinanden som nu. Fronten mod Kongens Nytorv bliver i en Afstand af c. 100 Al. fra Hei­ bergsgade noget over 60 Al. Af disse optages de 40 af Scenen, der skal have mindst Prosceniets dobbelte Brede (cfr. Cavo’s: construction des théatres og Contant’s paraléle des théatres, sidste Udgave med Text af Filippi. Paris 1860. A. Morel & Co.) Til Fløjene paa begge Sider bliver altsaa kun en halv Snes Alen tilbage, men denne Brede er utilstrækkelig til de forlangte Foyers, og man maa da enten opgive at have dem paa Siderne eller anbringe dem i fremspringende Partier. Vælges dette Sidste da opnaas: 1) at hele Bygningen breder sig bagtil, skjønt Side­ murene ere parallelle, den følger altsaa bedre Gadelinierne og benytter bedre Pladsen; 2) man vinder ved disse Fremspring det samme som ved de i Kjøbenhavns Byggelov foreskrevne brudte Hjørner, idet Fortouget ved Fremspringene nødes til at beskrive en Bue om Gadehjørnerne; (mod Torvet opnaas det Samem ved Anbringelsen af et Par Fodstykker til siddende Statuer); 3) endelig ville