BeskrivelserNyTheaterbygningKjøbenhavn

14 bør blive staaende ved de nuværende Dybdeafstande og, naar nye Koulisser anskaffes efter Behov, gjøre disse højere og bredere. Forandres Dybdeafstanden, da maa alle de nuværende Coulisser og Sætstykker uden Undtagelse kasseres og omgjøres; man vinder større Plads mellem disse og med færre Koulisser en større Scene, som dog atter vil kræve et større Personale. Beholder man de nuværende Dybdeafstande, vil Scenens Udvidelse nærmest komme Baggrunden til Gode, her kan der blive rigelig Plads og rig Lejlighed til Forvandlinger; i Forgrunden vil der kun være vundet en lidt større Brede, men man slipper da ogsaa med færre Folk til at fylde Scenen. Tilbage staar da at undersøge, hvilken Indflydelse de respektive Koulisseafstande af 16 og 19 Al. ville have paa Prosceniet. Dettes Opgave er at give Maleriet, som fremstilles paa Scenen, sin Ramme. I de ældre Theatre er dette tilstræbt ved at stille Søjler eller Pilastre paa Siderne i Prosceniet og give dette Udseende af en stor Port, gjennem hvilken man sei ind i Scenerummet, det er en Ramme, der ikke gjør Front eller vender sin Flade mod Tilskuerne, men kun, om jeg saa maa sige, anvender Dybden af et arkitektonisk Profil; den afsluttende Flade mod Tilskuerne betegnes, naar Tæppet er oppe, ved et parallelt med dette hængende Diappeii. Piosce niumslogerne blive da som oftest smaa, og for saa vidt den kongelige Loge anbringes ved Pro­ sceniet, kommer ikke selve denne, men derimod en Udvidelse af samme (en Incognitogloge (.)) til at træde ind i Prosceniet. De ovennævnte Søjler ere nu undertiden ikke frie for at borttage en Del af Udsigten og, uagtet deres uomtvistelige Værd for det monumentale Indtryk, er det ikke let at faa dem forbundne med Logedekorationen, navnlig for saa vidt man i Logernes Konstruk­ tion har anvendt Jernsøjler. I nogle nyere Theatre har man derfor helt opgivet disse Søjlei og i Stedet anbragt en Ramme eller Chambranle udenom Sceneaabningen. Denne Ramme viser Front mod Tilskuerne og kan yderligere forstærkes i Virkningen ved Anvendelse af de føromtalte Drapperier; gjøres disse bevægelige, vil man indenfor visse Grændser have Muligheden for at kunne stille Afstanden mellem de forreste Koulisser efter Behag. I Leipzigertheatret er Prosce- niumsbreden til en Afstand mellem de forreste Koulisser af 18-19 Al. 23—24 Al. sachs. o: et Tillæg af 4Va å 5 Al. Sammenlignet hermed kan altsaa en Prosceniumsbrede af 20 Al. til en Koulissebrede af 16 AL ikke betragtes som overdreven, og Muligheden er der for at udvide Koulisseafstanden til 18—19 Al., saa at man kan hænge Tæpper i 35 Al.s Dybde.^ Efterat ovenstaaende var nedskrevet, har jeg seet, at Langhaus ved Victonatheatret i Berlin af andre Grunde havde foreslaaet en saadan bevægelig Prosceniumsbrede (cfr. Erbkam Zeitschrift fur Bauwesen. Jahrgang X.). Da Lanhaus er bekjendt som en gammel Praktikus i Theaterbygningsvæsenet, turde heri ligge en Garanti for at Tanken lader sig udføie. 2. Det nuværende Jerntæppe vil kunne øges i Brede og Højde og i Løbet af Sommeren 1874 overføres til den nye Bygning. 3 . »Rummet over Scenen maa være saa højt; at Tæpperne kunne drages op uden at sammenrulles«, det vil med andre Ord sige, at Scenens Bagvæg maa væie mindst 32 Al. høj. Det beror dog aldeles paa den Maade, hvorpaa Soffiter m. m. anbringes, om denne Højde strækker til eller ikke. 32 Al. er åen dobbelte Højde af Theatrets største Tæppe (til Thrymskviden). »Scenen maa have rigelig Luft og Lys helst fra oven«. Dette er vel opnaaet ved de i Projectets Overbygning anbragte firkantede Vinduer, uagtet rigtignok den øverste Deel af et Theater hænger saa fuld af Tæpper og Soffiter, at en hel Del Lys borttages af disse. Paa mange Theatre holdes derfor alle Prøver og udføres alle Arbejder ved konstigt Lys. Dette kunde synes at være en Ulempe; men paa den anden Side bleger direkte indfaldende Lys og Sol i høj Grad mangfoldige Farver, som gjerne anvendes paa Grund af deres Prisbillighed. Scenen skal være lun og varm, bør følgelig kunne aflukkes lige saa fuldstændigt fia Tdei- verdenen som et hvilketsomhelst Beboelsesværelse. De forlangte Rum til Henstilling af Deko­ rationer, Garderobe og Meublementsgjenstaode ville altsaa ikke sige Andet, end at Scenen foruden den Plads, der behøves til Spillets Gang, om muligt bør være saa meget bredere og dybere, at der saavel paa Siderne som i Baggrunden bliver Plads til saadanne Koulissebaase, som findes paa den østre Side af den nuværende Scene. Herved er imidlertid at bemærke: saavel Grundens Smalhed som den opgivne Prosceniumsbrede 20 Al. føre til en Scenebrede paa omtrent 40 Al.