BernstorffsEftermæle_1

V

( 288 ) unge Menneskes Sjæl, men at denne vedligeholdt en venskabelig Forbin­ delse med ham saa længe han leve­ de , en Forbindelse , som fra Bern- storffs Side ikke var blot Hojmodig­ hed , men en naturlig Virkning a f lians hulde og menneskekj ærlige Hjerte. At Bernstorffs Aand ikke kuedes a f saadan en Tvang ; at hans mun­ tre, venskabelige, blide Karakter ikke ved slig en Behandling blev forstemt y at hans skjonne Anlæg under saadan- ne Hindringer bleve fuldkommen ud­ viklede , maa ustridig tilskrives dens egne indvortes a f Naturen den skjænkte Kræfter.