BernstorffsEftermæle_1

( 2H ) dem til Venner, som rare indtagne imod ham. Med dette tro Skilderi a f hans Hjerte, der grunder sig paa hans Ven- ners Udsagn , kunde jeg vel slutte denne Levnetsbeskriyelse, hvis der ikke endnu var en og anden Bemærk­ n ing , som kan være dein ikke uvel­ kommen, der intet personligt Bekjeiidt- skab havde til denne sjeMne Mand. Rigdom higede lian aldrig efter, men var fuldkommen tilfreds med det som Lykken havde beskjæret ham. Stolthed kjendte han ikke, og Egen- kjærligheden vidste han at holde in-