BernstorffsEftermæle_1

( ' 5 2 )

I det bespændte Bryst.

Suk paa din Læbe doer.

Dit gyldne Fyldeshorn er svobt i natligt Slor. G F r e d f du trbste dig 1 Det Tempel, han dig bygged’ Paa Retfærds Klippegrund , detstaaer, Omstraalet af hans Aand , for Hundredaar betrygget, Trods Havets Brus, der moddets Marmorfbdder slaaer. Ja , stor ved velgj orende Daad, Det var du ,— du Mand som dode! — Lad Voldsmand , tilbedet for glimrende Bxbde? Omringet af Throner og Grave , afAltre og Graad, Ved alle sine Sejres Brag Sig idel udodelig Skjændsel opdynge! Og paa hin store Alvors - Dag, Naar Konger skal med Rodmen Slaver mode