BerlingskeTidende_1913

L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG Rode ham værdifulde i tankeudveksling. Efter endte prøve-vejninger for og imod vendte han næsten altid tilbage til sit første resultat. Han var i mange henseen­ der helstøbt. Uforbeholdent beundrede han engelsk gentleman­ begreb. Han havde selv intet af det slentrende og non- chalant-præcise, som præger nogle af denne type, desto mere af den absolutte stringens men ydre stilfærdighed, som kendetegner andre. Preussisk ståen-ret og komman­ dotone frastødte ham. Over for fransk smidighed var han svag. Både pr. instinkt og af erfaring vidste han meget om journalistik og om blad, og han udmøntede tit sin viden med stærkt pointeret præg. Men så ambitiøs Gulmann end var, var han også undseligt beskeden, og han ville have fået et af sine stivheds-øjeblikke, hvis han havde oplevet at se manuskriptblade, hvorpå hans aforistiske udbrud var samlet. Han ville have kaldt sentenserne fordringsløse - dog en anelse tøvende, for han vidste vel, at det var realia, han talte om. Men om de emner kunne han sige meget mere. Dog ville han have taget manuskriptarkene i sine smukke hænder, og under læs­ ningen - og her ville han have læst hvert ord - ville hænderne have dirret nervøst. Disse tit løst henkastede bemærkninger, hvis form kunne være affødt af en øje­ blikkelig tingenes position, medtages her, fordi de er 65