BerlingskeTidende_1913

L U F T E N D I R R E D E H V E R DAG rest af det gamle Berlingskes bohave. Den var fra tiden, da man stod op og skrev med fjerpen. Levin kikkede på den og sagde med et smil: “Man skulle have sådan en pult for at kunne skrive de artikler, De vil have” . “Pulten kommer hjem til Dem endnu i eftermiddag, hvis De lover at skrive dem” , svarede Gulmann. Levin fik pulten, og artiklerne kom - og Jonathan , som Levin her kaldte sig, henrykkede både Gulmann og læserne. I Biografisk Leksikon skrev dr. phil. Christian Rime- stad siden om Levin: “L. fandt i sine Jonathan- Artikler “ i Berlingske Tidende en Form, hvori alle Sider af “ hans Talent havde lettest ved at vise sig: en ren, “ næsten gennemsigtig klar og dog stemningsbevæget “ Stil, en menneskelig og boglig Erfaring, der gav hans “ Causerier den nødvendige Substans, en altid aarvaa- “ gen, stundom helt nyfigen, Interesserthed i alle aande- “ lige Foreteelser lige fra Teatret til Universitetet” . Der tales også i biografien om Poul Levin som et spil­ levende, indtagende menneske, rig både på lune, føl­ somhed og klogskab, og det beklages, at disse artikler fra de mange år, hvori han netop gav udtryk for alt dette, aldrig blev trykt op i bogform, hvor de “vilde fylde mange Bind” . Dette at finde den form, hvori en forfatter helt ville kunne udfolde sin skabende evne og at plante spiren i ham, var typisk for Gulmann. Det lille trylle-trick med 61