BerlingskeTidende_1913

L U F T E N D I R R E D E HV E R DAG i det, han havde været med til at skabe. T it talte han om døden, også om sin egen. Kort før han døde, æn­ drede han sin flere gange gentagne sentens derhen: “ Skriv også sandheden i nekrologen over mig” . Han tilføjede: “Jeg ville gerne læse den” . Ordenes klang tonede endnu i øret, mens nekrologen blev skrevet. Han følte i den sidste tid, at kræfterne blev færre, og det forbitrede ham livet. Andre mærkede det også. Overbestyrelsen besluttede at sikre kontinuiteten og at give Gulmann den støtte i arbejdet, som man fandt fornøden —men som Gulmann aldrig ønskede, fordi det var hans orm at være den, hos hvem den ubegrænsede eksekutive myndighed var samlet. Det er allerede i det foregående nævnt, at andre rykkede ind ved hans side. Gulmann fik en lykkelig død: Han vågnede en mor­ gen i det tidlige forår. Solen skinnede ind, og han talte om den, da han fik morgenaviserne bragt. Han lagde sig til at læse dem. T i minutter efter, da morgenteen blev bragt ham, var han død. Det var 17 . marts 1934 . 1 7 . marts 1937 døde Svenn Poulsen, næsten lige så pludseligt. Allerede da var Kaj Møller død et halvt år i forvejen —den ny direktør, som var blevet admini­ strator, da Henius havde ønsket at trække sig tilbage 93