BerlingskeTidende_1749-1838

80 store og smaa Begivenheder, og Formen, hvori disse Nyheder fremkom, var saa underdanig, udstyret med saa megen ydmyg og fad Smiger, at den umulig kunde virke anstødelig for Datidens Herskere, hvem denne Tone forekom at være den eneste sømmelige, medens den unægtelig for de fleste nulevende Mennesker maa være højst frastødende ved sit usmagelige Kryberi, sin allerunderdanigste Devotion. I denne Henseende fortsatte de Berlingske Aviser blot Traditionerne fra sine Forgængere, Wielandts og Høpffners, — navnlig Høpffner havde drevet det vidt i ydmyg Tilbedelse af Kongehuset. Allerede i det første Nummer i Januar 1749 begynder Berling med en længere poetisk — eller rettere rimet — Hyldest til Kongen, paa en Gang en Nytaarshilsen og en Tak for det meddelte Privilegium, der er meget karakteris stisk for Tonarten, hverken værre eller bedre end det meste af den Art, som fremkom i de Tider, og var bleven til en saa naturlig Vane, at man ikke uden videre kan betegne det som Hykleri. Man har virkes lig betragtet Kongen og hans Hus som noget ophøjet, man kun turde nærme sig med alle Tegn paa Unders danighed, og selv Tidens mest udmærkede Mænd tænkte og udtrykte sig paa denne Maade, saavel overs for Frederik V som siden overfor Christian VII, hvor vanskeligt det end undertiden kunde falde dem at forene deres Forestillinger om Kronens Ophøjethed med, hvad de saa af Karaktertræk eller ydre Optræs den hos dens Bærere. Ved alle Lejligheder, Fødsler, Fødselsdage, Bryls luper, Rejser o. s. v. lagde den Berlingske Avis paa Vers eller i Prosa sin Hyldest for Tronens Fod, og ofte er disse Expektorationer i deres overdrevne Ubes hjælpsomhed rent ud barokke, men altid meget læres rige til at forstaa en væsentlig Side af Dagspressens Karakter