BerlingskeTidende_1749-1838

57 Im idlertid havde Wielandt været fritaget for egent* lig Censur, og det havde været ham selv betroet at sørge for, at der intet usømmeligt kom til at staa i hans Avis; det omtalte Tilsyn af Generalpostamtet blev heller ikke af lang Varighed, aabenbart fordi Cen* suren var vanskelig at praktisere, da den altid maatte forsinke Avisernes Fremkomst og svække deres Evne til at konkurrere med de Fremmede, hvorved Post* kassen let kunde komme til at miste noget af sin For* tjeneste. Mærkeligt tager det sig dog ud, at Høpffner, som ikke blot havde forvoldt den Klage, der foran* ledigede Censurens Indførelse, men ogsaa siden ved flere Lejligheder skaffede Regeringen Bryderi ved sine russiske Nyheder, allerede 1742 blev fritaget for Til* synet, medens Fru Wielandt maatte vente to A a r .17) Fritagelsen skete dog med den udtrykkelige Tilføjelse, at de passede nøje paa ikke at meddele hverken Per* sonalia eller Reflektioner, som kunde være fornærme* lige mod noget fremmed H o f eller dets Repræsentant. En lignende Bestemmelse fandtes ogsaa i Berlings Pri* vilegium. Men denne paradisiske Tilstand kom ikke til at vare længe. Der rejstes flere Gange Klage over Ting, der havde staaet i Aviserne, og 1752 skrev Danske Kancelli til Generalpostamtet, at Forfatterne af Aviserne i den sidste Tid havde meddelt nogle dem aldeles uved* kommende Personalia og tiltaget sig andre utilstedelige Friheder, hvorfor de skulde advares om at være for* sigtige, hvis de ikke atter vilde sættes under Censur. Værre var det, at Advarselen det følgende Aar blev gentaget, idet der sagdes, at der i Aviserne uden Ef* tertanke og Skønsomhed optoges løse Rygter, som For* fatterne blot tog ind som Fyldekalk uden at vide or* dentlig Rede paa, hvad de meddelte. Anledningen var her ret alvorlig, idet der var fremkommen Rygter om Flaaderustninger.18) I Aaret 1756 Berlingske Tidende