BerlingskeTidende_1749-1838

til paa egen Haand at støbe til Skade for Dødsboet. I Wahls Sted indkaldte Skiftekommissærerne i 1754 fra Tyskland Johann Gottfried Potzsch,28) som viste sig at være en meget duelig Skriftstøber. Det kostede imidlertid Dødsboet saa meget at lønne denne Spe? cialist, at Skriftstøberiet ikke gav noget Overskud. Skiftekommissærerne ønskede derfor at afhænde det til Potzsch. Efter gentagne forgæves Forsøg lykkedes det i Oktober 1755 at faa Kommercekollegiet til at gaa ind paa, at det Berlingske Skriftstøberis Matricer, Ma? terialier og Forraad blev overdraget til Poetzsch, imod at han overtog den Gæld til Kommercefonden paa 600 Rdlr. Cour., hvorfor Ernst Heinrich Berling under 9. September 1747 havde udstedt en Obligation. Sam? tidig blev der givet Potzsch det Løfte, at saa længe han ho ldt Skriftstøberiet i samme gode Stand, saa at han kunde forsyne de herværende Bogtrykkerier med de nødvendige Skrifter, vilde Forbudet imod Indførsel af fremmede Bogstaver blive staaende ved Magt.29) Ledelsen af det Berlingske Bogtrykkeri overdrog Skiftekommissærerne til Faktor Ludolph Heinrich Lillie, en vakker og velstuderet Mand. I hans Be? styrelsestid rettede Johan Jørgen Høpffner gentagne Angreb paa det Berlingske Bogtrykkeri og dets Avis? privilegium. Han anlagde 1753 Sag imod Faktor Lillie for ulovligt Eftertryk af de kgl. Forordninger, som Høpffner havde Eneret paa at udgive i Trykken; men de Berlingske Aviser havde kun bragt korte Uddrag af Lovene, og det var fuldt tilladeligt, saa Høpffner vandt ikke Sagen.30) I Slutningen af Aaret 1755 ansøgte Høpffner om, at han maatte forsende sine Aviser (Postrytteren) med den ridende Post uden at betale den for Breve fastsatte Porto, hvorimod han tilbød at betale til Postkassen 50 Rdl. aarlig for hver 100 Portioner 29

Made with